Tilmelding til børnehold er åben sæson 26/27

Herfølge Gymnastik- & Idrætsforening
15. aug. 2026

Tre børnehold med leg, bevægelse og masser af gymnastikglæde

I den kommende sæson har vi tre forskellige tilbud til børn og familier i Herfølge Gymnastik- & Idrætsforening. Fælles for dem alle er, at der skal være plads til leg, bevægelse, motorisk udvikling og gode oplevelser i hallen.

Vi glæder os til både at tage imod de allermindste gymnaster, børn der er klar til at gå til gymnastik på egen hånd – og hele familien til vores hyggelige familieræs.


Tumlestik 0–2 år

Tumlestik er vores hold for de mindste børn i vuggestuealderen sammen med en voksen.

Her bliver børnene stille og roligt introduceret til gymnastikkens verden. Vi leger med bevægelse, sanser og motorik og bruger blandt andet små redskaber, skumredskaber og madrasser. Børnene får mulighed for at undersøge redskaberne i deres eget tempo og blive trygge ved at bruge kroppen på nye måder.

Barnet skal kunne krybe eller kravle og sidde selv, og der deltager én voksen sammen med barnet.

Lørdag kl. 9.00–09.50

Læs mere og tilmeld jer

Kolbøttehold 4–6 år

Kolbøtteholdet er for børn, der er klar til at gå til gymnastik uden mor og far.

Her skal vi lege, hoppe, løbe, klatre, balancere og selvfølgelig øve os på kolbøtter og andre grundlæggende færdigheder. Vi bruger redskabsbaner og forskellige aktiviteter til at styrke børnenes motorik, kropsbevidsthed, balance og mod på at prøve nye ting.

Det vigtigste er, at gymnastik skal være sjovt, og at børnene oplever glæden ved bevægelse og fællesskab.

Mandag kl. 16.30–17.20

Læs mere og tilmeld jer

Familieræs

Familieræs er vores mere uformelle tilbud til børnefamilier, som har lyst til et par aktive timer sammen i hallen.

Vi fylder hallen med redskaber og bygger baner, hvor der er mulighed for både at ræse, klatre, hoppe og udforske. Hallen indrettes, så der er aktiviteter til både større og mindre børn, og undervejs tager vi også små redskaber frem som bolde, lagner, vimpler og faldskærm.

Her er ingen krav om at kunne noget bestemt. Man kommer for at lege, bevæge sig og have det sjovt sammen som familie.

Målgruppen er primært børn fra 0–6 år, men større søskende er også meget velkomne, så længe der tages hensyn til de mindre børn.

Familieræs afholdes ca. hver anden søndag kl. 10.00–12.00, og de enkelte datoer annonceres løbende.

Læs mere og se kommende datoer

Vi håber, at de tre tilbud kan give endnu flere børn og familier mulighed for at få gode oplevelser med gymnastik og bevægelse i Herfølge give jer lyst til a være en del af en forening.

Vi glæder os til at se jer i hallen!



Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt