Sammen holder vi liv i caféen
Nu hvor håndboldkampe igen fylder hallerne i weekenderne, er vi klar til at åbne caféen igen.
Caféen er en vigtig del af den gode kampoplevelse, men vi har brug for forældrenes hjælp til at køre den. Vi fortsætter med det tidligere koncept, hvor forældre får en cafévagt en time før kampstart.
Trænere og holdledere koordinerer for de enkelte hold, hvor der også bliver brug for at sætte forældre på dommerborde.
Vi ved, at det har været et stort ønske at have caféen mere åben, og vi håber derfor også på, at I forældre og medlemmer bakker op om initiativet og sørger for at skrive jer på, når jeres træner/holdleder rækker ud til jer.
Når vi løfter i fællesskab, bliver opgaven lettere, caféen kan holde åbent, og alle får en endnu bedre oplevelse i hallen.