Nyt hold: MotionsFloorball for kvinder
Er du på udkig efter en sjov og effektiv måde at få motion på? Lystrup Vikings (Lystrup IF Floorball) tilbyder nu MotionsFloorball for kvinder, hvor fokus er på bevægelse, fællesskab og spilleglæde – uanset niveau eller erfaring.
Vi træner hver onsdag kl. 20.00-22.00 på Ravnbakkeskolen. En typisk træning byder på let opvarmning, enkle øvelser med bold og stav samt små spil og kampe – med fokus på motion og fællesskab frem for taktik og resultater.
Du skal blot medbringe indendørssko, sportstøj og drikkedunk – vi har lånestave, så du kan komme i gang uden at investere i udstyr.
Prøv gratis to gange Nye spillere kan træne gratis to gange, før de beslutter sig for indmeldelse. Mød bare op, book på hjemmesiden eller send en mail til info.floorball@lystrup-if.dk for at booke en prøvetræning.
Opstartstilbud Som nyt medlem koster det kun 200 kr. for første halvår (normalpris 300 kr.).
Kom og oplev, hvor sjov motion kan være, når den kombineres med fællesskab, tempo og floorball!