Ny mulighed for at støtte Team SOS – FAN-gaveæsker fra FUR Bryghus 🍻🧡
Hej alle
Vi har indledt et nyt samarbejde med Tredje Halvleg og FUR Bryghus, som giver os endnu en mulighed for at samle penge ind til Team Sammen Om Sorgen 🧡
Sammen har de lavet en FAN-gaveæske med 3 specialøl, hvor en del af salget går til vores indsamling.
🍻 Sådan fungerer det
Gaveæskerne bestilles altid i bundles á 3 gaveæsker.
Ved bestillingen kan man vælge mellem 3 forskellige priser. Gaveæskerne og indholdet er det samme – forskellen er, hvor meget man ønsker at støtte Team Sammen Om Sorgen.
Jo højere pris man vælger, jo større bliver støtten til vores indsamling. 🧡
På billedet "Priser og Bestilling.png" kan I se priserne og de forskellige muligheder.
📦 Skal man så selv købe 3 gaveæsker?
Nej – og det er vigtigt!
Hvis flere personer hver især kun ønsker at købe én gaveæske, kan en rytter eller en anden person samle bestillingerne, så der tilsammen bestilles et bundle med 3 gaveæsker.
Eksempel:
Peter vil købe 1 gaveæske
Lone vil købe 1 gaveæske
Henrik vil købe 1 gaveæske
En rytter eller en anden person samler de tre bestillinger og bestiller ét bundle med 3 gaveæsker.
Hele bundlet sendes til den person, der afgiver bestillingen. Gaveæskerne leveres pakket og klar til aflevering, og personen, der har samlet bestillingen, sørger derefter for at dele de tre gaveæsker ud til Peter, Lone og Henrik.
Hvis en person eller virksomhed selv ønsker at købe et helt bundle med 3 gaveæsker eller flere, bestiller de selv på hjemmesiden, og bestillingen bliver sendt direkte til dem.
🧡 Hjælp os med at få gaveæskerne ud
Det interessante ved denne mulighed er, at vi alle kan hjælpe.
Tænk på jeres arbejdsplads, kolleger, venner, familie, kunder, samarbejdspartnere og øvrige netværk.
På billedet "Hvor kan vi sælge.png" har vi samlet inspiration til steder og personer, I kan tage fat i.
Det behøver altså ikke være én person, der køber alle 3 gaveæsker. Tre personer, der hver ønsker én gaveæske, kan gå sammen om et bundle – så længe én person står for den samlede bestilling og modtagelse.
Hvis mange af os får samlet bare nogle få bundles gennem vores netværk, kan det tilsammen blive til et rigtig flot bidrag til vores indsamling.
Så spørg jer selv:
Hvem kender jeg, der kunne have lyst til en gaveæske med 3 specialøl – og samtidig være med til at støtte vores gode formål? 🍻🧡
Jo flere gaveæsker vi får ud, jo mere kan vi sammen samle ind til Børn, Unge & Sorg.
Mere end en tur – en hjælpende hånd 🧡
De bedste hilsner
Team Sammen Om Sorgen
#TeamSOS
Priser og bestilling.png
Hvor kan vi sælge.png