Kom til idrætsfestival på lørdag

Lystrup Idrætsforening
16. aug. 2026

Lørdag den 22. august inviterer Lystrup IF hele byen til idræt, bevægelse og fællesskab. Du kan prøve kræfter med en lang række forskellige aktiviteter, møde vores mange idrætsafdelinger og måske finde en ny idræt, du har lyst til at prøve.

Dagen begynder kl. 12.00, hvor Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold officielt åbner Idrætsfestival Lystrup. Herefter går aktiviteterne i gang, og hver halve time lyder fløjten, så alle får mulighed for at skifte aktivitet og prøve noget nyt. 🎉


Programmet er her:

🕛 Kl. 12.00 – Velkomst og officiel åbning

Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold byder velkommen og holder tale på parkeringspladsen foran hovedindgangen til Lystrup Idrætscenter. Herefter fløjter borgmesteren Idrætsfestival Lystrup 2026 i gang.

🏃 Kl. 12.10-16.00 – Prøv en masse forskellige idrætter

I hallerne og på parkeringspladsen ved Lystrup Idrætscenter kan du prøve kræfter med en lang række forskellige idrætsgrene.

Hver halve time lyder en fløjte, og alle opfordres til at skifte aktivitet og prøve noget nyt.

Badminton

Badminton for alle i hallen.

Basketball

Streetbasket og aktiviteter på parkeringspladsen.

Bordtennis

Bordtennis i idrætscentret.

Floorball

Udendørs bane med fart og tempo på p-pladsen.

Fodbold

Streetfodbold på bane for alle på p-pladsen.

Gymnastik & Fitness

Åben gymnastikhal i Lystrup Idrætscenter. Fitnesscenteret har åbent hus kl. 12.00-14.00. Desuden kan man via afdelingens hjemmeside tilmelde sig prøvetræning i indoor cycling kl. 15.00. Prøvetræningen kræver tilmelding.

Håndbold

Five-a-side og minihåndbold i hal 2 samt håndboldaktiviteter på parkeringspladsen. Du kan blandt andet prøve kræfter med skud med fartmåler og ram-overligger-konkurrence.

Krolf

Alle kan prøve krolf på baner, der opstilles på græsarealet ved p-pladsen.

Løb & Motion

Løbetræning m.m. med start fra p-pladsen.

Petanque

Prøv petanque på to baner ved p-pladsen.

Squash

Åbne squashbaner i Idrætscentret samt udendørs aktiviteter på p-pladsen.

Svømning

Mød den lokale svømmeafdeling med vandpolo og andet. Hør mere om alle mulighederne i Momentet.

Tennis

Gratis introduktion til tennis med instruktører. Der er mulighed for lån af ketchere og bolde samt tennislege, sammenspil og familietennis. Husk sportssko. Aktiviteterne foregår på tennisanlægget bag Lystrup Idrætscenter.

💃 Kl. 13.30 – Linedance for alle

Kom og vær med, når der er linedance for alle på p-pladsen foran Lystrup Idrætscenter.

Linedance varetages af Rie Bager fra LinedanZe.dk.

☕ Café LIF

Café LIF har åbent under hele Idrætsfestivalen med salg af mad, drikkevarer m.m.

🚲 Praktisk information

Vi opfordrer alle børn, unge og voksne til at komme i tøj, der passer til idræt, samt sko, som kan bruges i hallerne.

Der bliver masser af aktivitet i Lystrup på dagen, og vi opfordrer derfor alle, der har mulighed for det, til at komme på cykel, gående eller på anden måde uden bil.

Parkering

Parkeringspladsen ved Lystrup Idrætscenter bliver spærret af fra fredag aften.

Har du brug for at parkere, opfordrer vi til at benytte:

  • Lystrup Kirke
  • Lystrup Skole
  • Cirkuspladsen

Vi glæder os til at se jer!

Vi håber, at rigtig mange børn, unge og voksne vil være med timer fyldt med aktivitet, bevægelse og samvær.


Lystrup IF – aktivitet, bevægelse og samvær

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt