⚽ VOERLADEGÅRD IF SØGER TRÆNER/TOVHOLDER TIL NYOPSTARTET U6 MIX-HOLD ⚽
VOERLADEGÅRD IF SØGER TRÆNER/TOVHOLDER TIL NYOPSTARTET U6 MIX-HOLD
Har du et barn på 3-5 år eller brænder du bare for at give de mindste en god start på livet med bold? Så har vi brug for dig
Holdet er for både drenge og piger i alderen 3-5 år og træner torsdage kl. 16.30-17.15 med første træning den 14. august 2025.
Det er tænkt som et forældre/barn-hold, hvor boldleg og hyggeligt samvær med mor eller far er i fokus.
Vi søger en tovholder, som kan sætte rammerne, stå for det praktiske omkring træning og måske også små stævner.
Det er ikke et krav, at du har trænererfaring det vigtigste er, at du har lysten og lidt ekstra overskud.
VIF hjælper selvfølgelig med materialer og opstart.
Hvis vi ikke finder en forælder eller anden frivillig, der kan tage rollen, bliver vi desværre nødt til at aflyse holdet og det ville være virkelig ærgerligt for både børn og klub.
Har du lyst til at høre mere eller bare tage en snak om, hvad det indebærer så kontakt os endelig her på opslaget eller skriv til mig direkte
Tak for hjælpen
Jan Lundtoft
jan.l@live.dk