Video og Foto fra Styrkeprøven '26
DVK var vært for det 41. Styrkeprøveløb ved Lillebælt
I år var det Dansk Veteranbil Klubs tur til at stå i spidsen for det traditionsrige Styrkeprøveløb – et løb med rødder tilbage til 1983, hvor det første gang blev afholdt i Norge. Siden da har værtskabet skiftet mellem de tre nordiske lande, og i år faldt turen på Danmark for 41. gang i rækken. Rammen om årets løb var Lillebælt-området, med Hotel Trinity ved Fredericia som fast udgangspunkt.
Et flot fremmøde af rullende kulturarv
I starten af august var 55 køretøjer mødt op til start. Bilerne repræsenterede ikke færre end 35 forskellige mærker og tilsammen mere end 100 år på landevejen. Som tidligere år var der bred nordisk – og europæisk – opbakning, med deltagere fra Norge, Sverige, Tyskland og Danmark.
Torsdag: Ankomst og forberedelse
Deltagerne ankom torsdag og gjorde klar til to dage i bakkerne omkring Vejle og vest Fyn.
Fredag: Gennem Vejle-egnens smukke landskaber
Fredagens rute gik fra Hotel Trinity ad naturskønne veje mod Vejle og forbi Munkebjerg Hotel. Undervejs blev der holdt kaffepause på Bindeballe Købmandsgård, inden turen fortsatte til Tørskind Grusgrav – en fascinerende skulpturpark, der huser flere af Robert Jacobsens værker.
Lørdag: Fra Fredericia til Vestfyn og retur
Lørdagens etape blev skudt officielt i gang foran rådhuset i Fredericia af borgmester Peter Tind sammen med klubbens egen Henning Thomsen. Derfra gik turen langs havnen, over den gamle Lillebæltsbro og videre til frokost på Strib Museum klokken 12. Eftermiddagen bød på en smuk rundtur på Vestfyn med kaffestop ved Gamborg Fjord, før konvojen vendte snuden mod Hotel Trinity, hvor dagen – og løbet – blev rundet af med festmiddag og underholdning.
En rullende kulturarv i topform
Endnu en gang blev Styrkeprøveløbet en flot demonstration af, hvor levende og velholdt den nordiske veteranbilskultur er – og en påmindelse om, hvor meget historie der bogstaveligt talt ruller på vores veje.
Familien Fasterholdt har delt to fine samling af billeder og videoer med os.
Dokumantarfilm
Ole Skovsen har begået denne fine lille fim fra løbet, så på en rigtig fin måde belyser hvorfor det hedder 'Styrkeprøven', for det er på ingen måde en selvfølgelighed at man kommer retur til hotellet sammen aften ved egen hjælp. Der blev både brugt tandstikker og sukker for at hjælpe de gamle damer sikkert hjem.
Du kan også åben den på YouTube og se den i fuld størrelse
Afgang fra hotellet
Feltets ældste (bil) ved bakkerne omkring Munkebjerg
Teamet som fik det hele til at rulle bag kulissen
Serviceteamet samme med arrangøren Dorte Stadil - Jens Martin Poulsen, Bjarne Risvig, Bent Fasterholdt og Jørgen "Flymekaniker" Petersen
'Den ægte servicevogn'
Morgenskub
Den klassiske reperation med sukker
Formiddag- og eftermiddagsstop samt konkurrence ansvarlige: Trine Kofoed & Jesper Stadil