Unge Dominykas brillerede i Helsingborg

HGI Bordtennis
27. sep. 2020


Ikke nok med at Mie Skov spillede sig til en flot anden plads i Dame Elite i Rekordspelen i fredags, så var HGI Hillerød Bordtennisklub på toppen igen søndag, hvor Dominykas Samuolis gik hele vejen og vandt Pojke 13. 
 
Finalesejren i den stærkt besatte turnering blev en realitet søndag aften hvor Dominykas overlegent vandt over Chandra Bharath Madhu (Tullinge) 3-0 (6, 6, 9), og det var en selvsikker ung mand der gav interview efter sejren. 

Se interviewet HER.
 
Kæmpe tillykke med sejren til Dominykas, og ikke mindst stort tillykke med finalepladsen til Mie, som endnu engang viser at hun er godt på vej tilbage til toppen! 

Mie ærgrede sig forståeligt over endnu engang at være henvist til 2. pladsen, men går topmotiveret mod næste mål

 
Tidligere på dagen dominerede et meget stærkt hold af Rumænske spillere i Herre Junior 17 hvor de tog sig af de 4 øverste placeringer, og henviste Hillerøds Patrick Skarsholm til 5. pladsen, også en flot præstation. I samme række spillede Carl Køngerskov Carstensen og Dominykas sig også i hovedturneringen hvor Dominykas bl.a. tog sæt fra 1. seedede Daniel Lindsö (Söderhamn). 

Der var højt humør mellem kampene i Helsingborg


Carl spillede også Pojke 15 lørdag, hvor det blev til en fin 5. plads, efter i ¼-finalen at have mødt sin stærke overmand, og senere vinder af P15, rumæneren Andrei Istrate, nr. 4 i Europa. 

Carl var på toppen og kæmpede bravt lørdag


Rekordspelen var endnu en turnering i Sweden Tour, og dermed den stærkest besatte stævnerække i Sverige.

En stor tak til Gelmina Samuoliene, Mie Skov og Peter Carstensen for fotos til denne klubnyhed, og til cheftræner Ola Lindberg for god coaching i Helsingborg.
 
Se alle resultater fra Rekordspelen HER. 
Læs mere om Sweden Tour HER.
Se invitationen til næste afdeling af Sweden Tour i Ängby med sidste frist i morgen 28/9-20 HER.

Efter at du har læst dette er du sikkert topmotiveret til selv at komme ud og spille kampe, se alle sæsonen stævnemuligheder på HGI Hillerød Bordtennisklubs STÆVNESIDE.
 


AF: Louis de Voss.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner