Uge 11-2025 - Madonna di Campiglio/Peio, Italien - alpint
7. - 16. marts 2025
Dette års klubtur til Madonna di Campiglio/Peio blev en succes.
Derfor tilbyder Roskilde Skiklub igen turen i 2025 til klubbens medlemmer.
Det snesikre område, er et af italienernes foretrukne. Der er for vinteren 2025 investeret yderligere i området, med bl.a. ny lift til at aflaste evt. kø ved Orso Bruno liften.
Vi skal bo på det skønne Hotel Arcangelo i den hyggelige landsby Pellizzano, hvor der er busstop med hyppige afgange til liften (transporttid ca. 6 min.) Opholdet er med morgenmad på ankomstdagen, og halv pension med fire retters middag. Vi ankommer tidlig lørdag morgen og kan derfor stå på ski i otte hele dage. Liftkortet gælder også til Peio 3000 meter, hvor vi i år havde en skøn dag sammen med fælles frokost.
Vi kører frem og tilbage med bus. 23 pladser, grundprisen er kr. 9.600,00 med tilmelding senest 1. december efter først til mølle-princippet.
Mange ski hilsener Søren Kalsgaard
Se lidt flere detaljer under Ture - Roskilde Skiklub Hedeland.
For medlemmer (efter Login på Holdsport) findes yderligere detaljer og tilmelding i kalenderen eller på Opslagstavlen om turer.