Træner søges til Herre Senior – Serie 2
Træner søges til Herre Senior – Serie 2
Vi står i en akut situation og søger en engageret træner til vores Herre 2-hold, som spiller i Serie 2.
Om os
Vi holder til i Storkøbenhavn og er en del af Dansk Håndbold Øst. Vores herreseniortrup består af to hold – ét i Danmarksserien og ét i Serie 2 – med i alt 34 spillere, herunder 4 målmænd.
Træningen foregår to gange om ugen (tirsdag, torsdag) med stabilt fremmøde, hvilket sikrer mulighed for fuldbanetræning og interne kampe. Truppen er homogen og rummer både unge talenter og erfarne spillere, og der er plads til alle.
De fleste spillere har en lang tilknytning til klubben og vælger os, fordi de bor – eller har boet – i lokalområdet.
Vi tilbyder
- En velfungerende og engageret trup med god træningskultur
- Mulighed for faglig udvikling gennem kurser betalt af klubben
- Et stærkt socialt fællesskab, hvor bredden og det sociale vægtes højt
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at tage ansvar for vores Herre 2-hold
- Kan samarbejde tæt med træneren for Herre 1 om fælles træningspas
- Forstår vigtigheden af både seriøs træning og plads til "hyggebold"
- Kommunikerer åbent og tydeligt med spillere, trænere og bestyrelse
- Forklarer dine valg og prioriteringer i både træning og kamp
- Bidrager til fællesskabet i klubben og motiverer spillerne til det samme
Hvis du er interesseret – eller måske er en del af et trænerteam, der kunne se sig selv i rollen – hører vi meget gerne fra dig!
Kontakt os på info@herlevhjorten.dk – alle henvendelser videresendes til dem, der koordinerer trænerkabalen.