To andenpladser og desværre en alvorlig skade til Poul Bayer.

Helsingør Volleyball Klub
16. apr. 2024

Status efter søndagen.

Herreholdet rykker op.

Herre1 tog til Bogø og vandt ”pligtsejren” 3-0. 

Det er altid svært at vinde kampe som man er storfavorit i, men Herre 1 klarede med bravur. Desværre kunne Hillerød ikke give en hjælpende hånd i deres kamp, så vi endte så som nummer 2, men rykker direkte op i Danmarksserien. 

Super sæson, og ubesejret på hjemmebanen i 1 1/2 år.  

LUI-Finalestævnet.

Da oprykningen var en realitet allerede sidste weekend, så havde Lukas, Poul og Jørn fået ”fri” til at tage med til LUI-finalestævnet.

Her blev det til en rigtig flot 2 plads.

Desværre blev Poul allerede efter få spillede bolde skadet med en overrevet akillessene. Jørn tog en tur frem og tilbage til Helsingør og afleverede Poul på det nye Sundhedshus.

Poul har nu fået et midlertidig gips på og skal til Hillerød sygehus mandag og undersøges  yderligere og for at få en korrekt gips på. Forventningen er en 12-14 uger pause. Godt nok en kedelig sæsonafslutning.

Under kampene blev der vist god gejst, fin fightervilje og rigtig mange fine modtagninger. Sidste kamp mod Holte – Farum, som begge hold troede skulle afgøre 1 og 2 pladsen, blev uhyre tæt, 1-1 i sæt og 3 boldes forskel. Resultatet blev at begge holdene spillede førstepladsen i hænde på LUI. Tillykke til hjemmeholdet.

Udover Poul, så manglede de 2 stærke damer Thea, som var forhindret, og Sofie, som var blevet syg. De 3 kunne nok, når det gjaldt, have løftet spillet med de blokader og den organiserede volley, som vi i modsætning til LUI-turneringskampene, manglede i dag. 

Men en 2 plads og point i alle kampe, det var et fint resultat.  

2 pladsen gav 2 flasker vin, som Poul fik som en lille trøst. 

Samt en stor æske chokolade, som tages med til klubdagen d. 11. maj.

Billedet er fra Vagn. Så han er ikke med på billedet. Ej heller Anna og Poul.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner