Tak for to gode dage – klar til finaledag

Thy Cup
28. dec. 2025

Tak for to gode dage – klar til finaledag

Vi siger mange tak for to gode og velafviklede dage til Thy Cup og glæder os i den grad til finaledagen i morgen.

Alle A- og B-finaler afvikles i Thy Hallen - Hal 1 og 2.

3.-pladskampe for U13 og U15 spilles i Thy Hallen – hal 3.

3.-pladskampe for U11 og U9 spilles i Nordthyhallen. Husk, at vinderen af disse kampe skal tage bussen ind til Thy Hallen for at deltage i medaljeoverrækkelsen i forbindelse med den tilhørende finale.

Vi får besøg af ligaspillerne fra Mors-Thy Håndbold, som står for medaljeoverrækkelserne og udpeger Intersport Finalens Fighter i alle A-finaler. Vinderen modtager en hoodie fra Select.

Den samlede præmieoversigt kan ses i ProCup-appen og på vores hjemmeside.

Hold, der har bestilt stævne-T-shirts, skal huske at hente dem på stævnekontoret. T-shirts bliver ikke eftersendt, hvis de ikke afhentes under stævnet.

Information om aftensmad:

Vi vil gerne kort informere om aftensmaden under stævnet. Vi har desværre været meget uheldige med madleverancen. Første aften levede maden ikke op til den lovede kvalitet, og på dag 2 var der ikke mad nok. Derfor måtte vi begge aftener supplere med mad fra Thy Hallens cafeteria.

Vi håber, at ventetiden ved bespisningen ikke blev for lang, og at alle gik mætte derfra – også selv om menuen for nogle blev lidt alternativ.

Tak for forståelsen – og rigtig god finaledag til alle.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt