Tak for året og et kig fremad.

Lillebælt Lions Basketball Klub
22. jun. 2026

Hejsa.

Så er sæsonen stort set over. Og vi kan kigge tilbage på en sæson, hvor der er sket rigtig meget med klubben på de interne linjer.

Det blev ret hurtigt klar for bestyrelsen at der skulle et styrings system til for at give trænere et system til at styre deres hold. Men også til bestyrelsen til at kunne se holdene, spillerne og forældrene. Det blev som bekendt Holdsport.

Holdsport gav os samtidig mulighed for at kunne få et godt regnskabs system og adgang til hjemme side program, der var nemt at gå til.

Men selv om vi rimeligt hurtig blev klar over dette, gik der en rum tid inden at det kom rigtigt op at køre. Samt det tog meget resurser ud af bestyrelsen.

Men det kører nu. Så det er kun at justerer spillerne ind på de rigtige hold til den kommende sæson.

Tak til alle trænere og frivillige der har ydet en indsats i løbet af sæsonen.

I den kommende sæson er kabalen næsten lagt.

Kasper fortsætter på U6-U9 holdet. Med Radoslaw som hjælper/assistent. Holdet træner fortsat lørdag.

Nicklas bliver ny træner på U15 holdet. Der skal findes en assistent træner og holdleder til dette hold. Mere om dette i starten af sæson på opstarts mødet. U15 kommer til at træne 2 gange om ugen og dette vil forventeligt blive i Strib hallen.

Nicklas er tidligere spiller og har træner erfaring med fra Fredericia. Samtidig er han klubbens kassér.

Bestyrelsen er ved at undersøge muligheden for at samle Senior holdet i Strib hallen igen.

I Fredericia arbejdes der på at samle et senior divisions hold. Det er en proces som absolut går i den rigtige retning. Og jeg håber og tror på at det kommer i mål til sæsonen.

Her i slutningen af sæsonen blev der lavet et "forældre" hold. Der er kommet en del tilmeldinger, men vi er ikke i mål. Så husk hvis i har en spiller i klubben, så det en rigtig god idé at der er min. en forældre med der. Så er kommunikation meget nemmere ud til alle. Link til holdet er sendt ud tidligere.

Husk at 3X3 banen på Middelfar Marine bemandes at to unge drenge fra U15 holdet i ugerne 27-32. Dog ikke 29-30 der er der ferie.

Drengene vil være der ca. 10-15. Så tag alle vennerne med ned og tag bolden med.

Sommeren er også skifte tid. Nogle vælger at stoppe og andre drager på efterskole. Det er muligt at blive i klubben som støtte medlem, hvis dette kunne friste. Men man vælger at melde sig ud. Skal dette bare ske på holdsport.

Klubben vil være repræsenteret ved 3X3 i Herning til DM ugen, hvor klubben har to dommere med. 3X3 eventet er fredag og lørdag den 26 og 27 juni. Nogle af kampene vil blive vist på DR.

God sommer

MVH. René Larsen

Formand.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt