Stort tillykke til tre Vejen SF-talenter!

Vejen SF
10. apr. 2026

Vi er utrolig stolte af at kunne dele, at tre spillere fra Vejen SF’s U13-hold – Pelle, Mario og Andreas – er blevet udtaget til den næste DBU-samling, som er et vigtigt skridt på vejen mod de senere U15-landsholdssamlinger.

Det er en fantastisk anerkendelse af både spillerne og det store arbejde, der bliver lagt i udviklingen af vores unge spillere i klubben. Udtagelsen er resultatet af mange års målrettet arbejde helt nede fra de yngste årgange og op gennem ungdomsafdelingen, hvor trænere, frivillige og spillere hver uge lægger en stor indsats.

Samtidig er hele Vejen SF’s U13-hold midt i en imponerende udvikling. Efter holdet fik et wildcard til Liga 2, topper de i skrivende stund puljen med 4 sikre sejre i 4 kampe.

En stor del af æren for udviklingen skal også gives til cheftræner Jonas Juhl Kristensen, der sammen med resten af trænerteamet har skabt et stærkt miljø med fokus på både udvikling, fællesskab og ambitioner.

Her i foråret har vi samtidig etableret Vejen MasterClass i samarbejde med Esbjerg fB (EFB) – et ekstra træningstilbud til de drenge, der gerne vil endnu mere med deres fodbold og udvikling.

Udtagelsen af Pelle, Mario og Andreas viser også noget vigtigt:

Man behøver ikke være på et af de store klubbers akademier for at blive set – DBU kommer også ud og scouter i Vejen.

Vi er i Vejen SF både stolte og lykkelige over den udvikling, der sker i klubben, og vi vil bare sige:

KÆMPE TILLYKKE til Pelle, Mario og Andreas!

Det er simpelthen fantastisk, flot, vidunderligt og helt igennem fortjent!

Fremtiden er lys i Vejen

Forza VSF

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt