Stævnetræning i vinterferien

Taifu Karate Dojo
8. feb. 2026



Shobu Ippon Tournament nærmer sig med hastige skridt, og i Taifu vil vi gøre alt for, at vores kæmpere er bedst muligt forberedt. Derfor inviterer vi til intensiv og målrettet stævnetræning i vinterferien.

Træningstider i uge 7

Vi har afsat følgende tider til ekstra træning i den store dojo:

  • Mandag den 9. februar: Kl. 18:00 – 20:00
  • Onsdag den 11. februar: Kl. 18:00 – 20:00
  • Søndag den 15. februar: Kl. 10:00 – 12:00

Gratis for alle medlemmer

Som en del af jeres medlemskab i Taifu er denne ekstra træning helt gratis. Det er en unik mulighed for at få rettet de sidste detaljer i din kata eller få pudset timingen af i din kumite under vejledning af vores dygtige instruktører.

Har du ikke nået at tilmelde dig endnu?

Uanset om du allerede er på deltagerlisten, eller du stadig overvejer at stille op, så kom endelig til træningerne! Vi står klar til at hjælpe dig med både teknikken og selve tilmeldingen i appen, hvis du har brug for det.

Særligt til de voksne (Kumite)

Hvis du er voksen og planlægger at stille op i kumite (kamp), vil vi på det kraftigste opfordre dig til at forsøge at finde en klubkammerat, som du kan bruge som træningsmakker til disse sessioner. Det sikrer, at I får det maksimale ud af sparringstræningen.

Vi glæder os til at se en dojo fyldt med energi, kampånd og glade karate-udøvere!

Osu

Instruktørerne i Taifu

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt