Stævnestart for Hillerød spillere i Brøndby

HGI Bordtennis
29. aug. 2021

Weekendens stævne på Vestegnen blev muligheden for flere af vore HGI Hillerød Bordtennisklub spillere for, at få gang i sæsonens kamptræning.

Vores spillere var ellers weekenden igennem optaget af klubbens nye initiativ med opstartslejr/træningsweekend som blev afholdt fra fredag til søndag, men hvad gør det når man brænder for bordtennis. Så finder man da bare et tidspunkt hvor andre af være hold træner, og benytter fripassene til at drøne til Brøndby.

Formand Thomas Hjermind Jensen, og ungdomsspillerne Magnus Lophaven, Marcus A Jensen og Emil Thais Christesen var således på plads i hallen og fik spillet en masse kampe i det fint arrangerede stævne.

Thomas havde det store overblik i hallen


Thomas viste vejen for de unge ved at spille sig rent igennem puljen i herre kl. 1, og sejre sikkert i kvartfinalen. 
Semifinalen blev dog for stor en mundfuld for Thomas som måtte se sig besejret af den senere vinder af rækken Esben Larsen (Brøndby). En flot 3. plads til formanden, stort tillykke.


Både Magnus og Marcus missede desværre slutspillet i Ungdom C, men brillerede til gengæld i B slutspillet, hvor Magnus vandt, og Marcus endte på en 3. plads. 
I Ungdom E spillede de sig begge i A slutspillet, hvor Magnus igen nåede finalen med en 2. plads, og Marcus blev nr. 5. Dejligt at se, at I begge kom godt i gang med kamptræningen, også stort tillykke til jer!

Magnus spillede sig til både en sejr og en 2. plads



Søndag blev det Emils tur i Ungdom 5. Emil kæmpede bravt, men det blev en hård dag med den manglende kamptræning, så Emil tager tilbage i træningslokalet, og forbereder sig til Hvidovres Efterårs Stævne i den kommende weekend.

Emil kæmpede bravt

En stor tak til forældrene Kasper Lophaven og Birgitte Christesen for opdateringer og billeder i vores Facebook Tråd på HGI Hillerød Bordtennisklub's Facebook side. Disse opdateringer er guld værd, og muliggør klubnyheder som denne. 

NÆSTE BREDDE STÆVNER HVOR ALLE KAN VÆRE MED:

4. - 5. september Hvidovres Efterårs Stævne - Tilmelding senest på onsdag den 1. september HER.

18. - 19. september Ama'r Open - Tilmelding senest mandag den 13. september HER.

Se alle sæsonens HGI Hillerød Bordtennisklub relevante stævner på Stævnesiden HER.


Se alle resultater fra Vestegnens stævne på Bordtennisportalen HER.


AF: Louis de Voss.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner