Stærkere trænere – bedre udvikling for vores spillere
I det seneste år har bestyrelsen arbejdet målrettet på at styrke trænerudviklingen i Espergærde Eagles.
Når vores spillere når U13-niveau, stiller det ofte større krav til træningen og trænerkompetencerne. Derfor har vi både prioriteret uddannelse af vores egne trænere og hentet nye kræfter ind udefra.
Som et vigtigt fundament i at være en kvalitetsklub, har alle vores head coaches desuden gennemført DIF’s Trænerløfte, som sætter fokus på gode børnemiljøer, udvikling og stærke fællesskaber.
Trænere og holdledere er klubbens vigtigste kulturbærere. Derfor arbejder vi systematisk med trænerudvikling – blandt andet gennem vores kommende Trænerakademi, interne kurser og løbende faglig sparring. Samtidig giver vi ældre ungdomsspillere mulighed for at være assistenttrænere på de yngre hold og deltage i trænerkurser.
Hvis du som ungdomsspiller (U15 og ældre) efter sommerferien kunne tænke dig at blive assistenttræner for vores yngre pige- og drengehold og være med i Trænerakademiet, så kontakt Morten på mobil 36 20 07 25.
Kort sagt: Når vores trænere udvikler sig, gør vores spillere det også :)
U15 træner hurtige fødder.