Se ruterne til Nakskovløbet

Vestlolland Triatlonklub
27. mar. 2024

21. april er det igen tid til Nakskovløbet. Der er mulighed for at løbe 5 km, 10 km og ½ maraton, og som noget nyt bliver der også arrangeret børneløb på stadion.

Der er tilmelding til børneløbet på dagen og til de øvrige ruter på https://www.sportstiming.dk/ev... 

Nakskovløbet er støttet af Nordea-fonden – det siger vi tak for!

Flade ruter med masser af natur

Der er lagt vægt på, at ruterne er (næsten) flade, og at der løbes på fornuftige underlag fra start til mål. Det har også været vigtigt for os, at løbet viser Nakskov fra sin bedste side. Vi løber hver dag i fantastiske omgivelser, og dem vil vi gerne dele med jer.

Start og mål for løbet er Nakskov Stadion, Bregnevej 57. 

5 km ruten

5 km ruten går herfra ad Primulavej til Ringstien. Ringstien går hele vejen rundt om Nakskov og er anlagt på grænsen mellem byen og landzonen. Der er mulighed for at se ud over markerne, mens grusstien snor sig gennem ny og gammel skov. Efter Tårsvej fortsætter stien forbi det gamle teglværk og teglværkssøerne, inden turen går tilbage mod stadion.

Når Tårsvej er krydset endnu engang kommer du ind på det næste stistykke, der er en del af det gamle jernbanespor til Kragenæs. Turen hjemad fortsætter af den fredelige Tinghusvej og derfra videre til mål og medalje.

10 km ruten

10 km ruten starter også på Ringstien, og i stedet for at løbe tilbage efter teglværket følger den stien helt ud til fjorden. Her kommer du igen til at løbe i kanten af markerne, og du når du nærmer dig fjorden, bliver det også tydeligt, hvor lavt det inddæmmede land bag dæmningen egentlig er. Herfra følger du vejen ud til Hestehovedet, hvor der er forplejning og en meget smuk udsigt til byens ikoniske badebro.

Efter vendepunktet går turen tilbage langs fjorden og havneindløbet. Du kommer også forbi byens flotte havnebygninger, inden ruten fortsætter op af et af de små stræder til midtbyen. Herfra krydser du under jernbanen og fortsætter af Blegen (asfalteret sti) tilbage til station.

Er du på halvmaraton, må du tage turen en gang til.

-

-

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner