Prøv kræfter med Pickleball i AB

Akademisk Boldklub
6. nov. 2025

Pickleball er kommet til Gladsaxe, og AB tennis tilbyder et prøveforløb i formiddagstimerne.

Pickleball er en amerikansk sport, som er blevet mere og mere populær. Det skyldes i høj grad, at pickleball er en tilgængelig og alsidig sport, som appellerer til spillere i alle aldre og med forskellige færdigheder.

Spillet er ikke mindst velegnet til seniorer, uanset om du er begynder eller har erfaring med en ketcher. Pickleball kombinerer elementer fra tennis, badminton og bordtennis. Det spilles indendørs på en bane på størrelse med en badmintonbane, dog med en lav nethøjde og kan spilles både som double og single, hvoraf double er mest populært. Du bruger et fladt bat og en plastikbold med huller, der er langsommere end en tennisbold.

Selvom reglerne er enkle, giver pickleball mulighed for at udvikle både tekniske færdigheder og strategi, hvilket gør spillet sjovt og udfordrende. Det er en lav-intensiv sport, der ikke stiller høje krav til fysik og kondition. Pickleball spilles ofte i en afslappet atmosfære, hvilket gør det til en god måde at holde sig aktiv og have det sjovt. Det er også en fantastisk mulighed for at møde nye mennesker.

AB Tennis i Gladsaxe råder over fire indendørs pickleballbaner, og vi ser frem til at byde nye og nuværende medlemmer velkommen.

Fra november tilbyder AB tennis et prøveforløb over syv torsdage kl. 9-11, første gang torsdag 6. november. Forløbet giver dig mulighed for at prøve kræfter med pickleball og få vejledning i regler og teknikker. Der er plads til 16 spillere ad gangen.

Prisen er 50 kr. per gang for to timers spil. Klubben stiller bat og bolde til rådighed. Efter spillet er der mulighed for en kop kaffe eller en let forfriskning i Skovbrynets Café & Restaurant, som ligger i forbindelse med hallen.

Tilmelding og medlemskab

Hvis du ønsker at tilmelde dig prøveforløbet, skal du kontakte klubformand Claus Løppke på claus@abtennis.dk eller telefon 2215 7444.

Klubben har til huse på Skovdiget 1, 2880 Bagsværd, og der er skilte på anlægget, der viser vej til hallen og omklædningsfaciliteter.

Du har også mulighed for at blive medlem af AB Tennis som indendørsmedlem. I så fald får du adgang til fordelagtige vilkår og mange andre aktiviteter i klubben, som for eksempel udendørs padel, et mindre fitness anlæg, sauna og sociale arrangementer.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt