Pokalfinale forude for AB's U14 drenge

Akademisk Boldklub
23. maj. 2025

På søndag d. 25. maj kl. 14.00 spiller vores talentfulde 2011-årgang pokalfinale mod Lyngby Boldklub. Kampen spilles på Birkerød Stadion kl. 14:00.

U14 har gang i en rigtig flot sæson, hvor de både spiller med i toppen af rækken og har spillet sig frem til pokalfinalen. På vejen dertil har de slået Himmelev-Veddelev BK, Frederikssund IK, Roskilde KFUM og senest Ringsted IF, der blev slået med hele 5-1 i semifinalen.

Finalen bliver en stor oplevelse for spillere og trænerteamet, Malthe Nordlien og Benni Gür. Cheftræner, Malthe Nordlien udtaler inden kampen:

"Efter drengene sidste år måtte se sig slået ud i semifinalen på straffespark mod FCK, er det stort og fortjent for denne gruppe at stå i pokalfinalen i år. Flere af kampene på vej til pokalfinalen har vi været bagud undervejs i kampen, men lavet stærke comebacks. Det vidner om et hold med stor vindermentalitet og rigtig meget kvalitet. Alle spillerne i truppen har spillet i pokalturneringen undervejs og har dermed andel i, at vi står i finalen. Vi glæder os helt sindssygt og det bliver en kæmpe oplevelse for drengene. Vi har trænet godt hele ugen og føler os velforberedte til kampen. Kom og støt drengene - det bliver en kæmpe oplevelse"

Vi opfordrer alle AB-fans til at møde op på Birkerød Stadion og støtte drengene til den store kamp.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt