Pan generalforsamling 2026
Tirsdag den 24. marts afholdt vi årets generalforsamling på Sil – og med godt 25 fremmødte var der både god stemning og fin opbakning, hvilket vi i bestyrelsen er rigtig glade for.
På generalforsamlingen gennemgik vi bl.a. regnskab for det forgangne år, budget for 2026, formandens beretning og valg til bestyrelsen.
Vi kan samtidig byde hjerteligt velkommen til Per Dahl og Simon Thrane som nye suppleanter i bestyrelsen – dejligt med nye kræfter.
Det er desværre ikke lykkedes at finde et 2-årigt bestyrelsesmedlem denne gang, men vi arbejder videre og rækker gerne ud til potentielle kandidater (og man er naturligvis også meget velkommen til selv at tage fat på en i bestyrelsen for at høre om bestyrelsesarbejdet).
Inden for de næste par dage uploader vi materialet fra generalforsamlingen, så der er lidt hyggelæsning klar til aftenkaffen.
Tusind tak til alle jer, der mødte op og støttede klubben. Generalforsamlingen er en vigtig del af foreningens demokrati og retning – og engagementet fra medlemmerne betyder meget.
Har du spørgsmål til generalforsamlingen, er du altid velkommen til at række ud til bestyrelsen. Tak for opbakningen – vi glæder os til endnu et godt Pan-år!