NYTÅRSKUR 23.01.2026 ✨ med lanciers & bobler 🍾 i samarbejde med Danmarks Indsamling 💰

DANSESALEN Frederiksberg
17. sep. 2022

NYTÅRSKUR 23.01.2026 ✨ med lanciers & bobler 🍾 i samarbejde med Danmarks Indsamling 💰

Baldans Sorø inviterer til NYTÅRSKUR i DANSESALEN Frederiksberg, Skolevej 1c, 4180 Sorø - i samarbejde med Danmarks Indsamling.

Kom og deltag i en festlig nytårskur og hjælp samtidig børn i nød verden over.

PROGRAM fredag 23. januar 2026
Kl. 15.50: Dørene åbnes
Kl. 16.00: Velkomst og opvarmning med grundtrin
Kl. 16.15: Vi danser lanciers
Kl. 16.45: Vi skåler i bobler - og donerer til de nødlidende børn

Der vil blive instrueret i lanciers, og vores erfarne baldansere danser sammen med nye deltagere.

Deltagelse er gratis og alle er velkomne - med eller uden dansepartner. Det kræver blot, at du opretter en profil i Baldans Sorø - herefter kan du logge ind og tilmelde dig nytårskuren via kalenderen.

OPRET PROFIL HER - husk at skrive "NYTÅRSKUR" i beskedfeltet

Her følger lidt praktiske informationer:

Parkering og adgangsforhold
Der er parkeringspladser i båse ude på Skolevej. Du skal gå ind gennem porten og lige frem over gården til indgangen i hjørnet.

Dørene åbnes kl. 15.50
Vi forventer mange deltagere - vi satser på 3 kvadriller med 8 dansere i hver. Derfor åbnes dørene 10 min. før start, så der er tid til at hænge overtøj op og skifte til dansesko. Der er adgang til toilet fra omklædningsrummet.

Dresscode
Blot lidt pænere hverdagstøj til at bevæge sig i. Og så husk de indendørs sko - eller tjek som minimum, at undersålen på dine sko er ren, dvs. uden snavs/fugt.

Forplejning
Samtidig er det en god ide at medbringe egen vandflaske. Vi serverer bobler til slut, men det er ikke en god ide at slukke tørsten i disse, selv om alkoholprocenten på den spumante, vi har tænkt os at servere, kun er 7%. Da vi bliver mange bedes du selv medbringe et champagneglas. Så slipper vi for at købe plastglas - og sparer både miljø og klubkasse for unødigt spild.

Opsummering - medbring ...

-> Indendørs (danse)sko
-> Vandflaske
-> Champagneglas
-> Mobiltelefon med mobile pay - så du kan donere til de nødlidende børn
-> og ikke mindst GODT HUMØR

Har du spørgsmål? Kontakt danseinstruktør Charlotte de Neergaard på mobil 23 24 86 12.

Vi glæder os til at danse med DIG

Arrangør: Sorø Balletforening i samarbejde med Danmarks Indsamling.

Se grundtrins-øvelse her

Bemærk: Vi gør opmærksom på, at der til arrangementet vil blive taget fotos. Udvalgte billeder fra arrangementet kan blive offentliggjort, bl.a. på vores hjemmeside eller sociale medier. Ønsker du et offentliggjort billede, hvor du er på, fjernet, så skriv til soroe@balletforening.dk - og billedet vil blive fjernet i det omfang, det er muligt.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt