|
Det har været et forrygende år i Kostalden 💪 Flere holdtræninger og flere glade brugere end nogensinde før. Året har også budt på opgradering af udstyr, så vi nu har to romaskiner og en SkiErg – klar til både kondition og langrendssæsonen 🎿
Du kan allerede nu glæde dig til 2026, hvor vi hjælper dig godt på vej med mindst to klassiske nytårsforsætter: 👉 mere bevægelse 👉 mere tid med vennerne
🏋️♂️ ENDNU ET BOOTCAMP-HOLD Med hjælp fra alle de seje trænere opretter vi endnu et Bootcamp-hold torsdag kl. 17–18, da onsdagsholdet ofte har venteliste.
Bootcamp er for dig, der gerne vil i gang med fysisk træning – også hvis du ikke har erfaring med funktionel træning. Det er hyggelige hold med simple øvelser, og et oplagt sted at møde både kendte og nye ansigter fra byen.
🤝 MAKKERLØRDAG Derudover lancerer vi MakkerLørdag – lørdag kl. 9–10. Tag en ven under armen og træn sammen.
Vi laver fælles opvarmning, lidt teknik og en makker-WOD, hvor fokus er på fællesskab, grin og sved på panden. Alt kan skaleres, og alle kan være med.
En social og afslappet måde at starte weekenden på ☕️🔥
Vores hold mandag, tirsdag og torsdag aften fortsætter som hidtil – og der er som regel plads til flere.
👕 Træningstøj med Kostalden-logo
I det kommende år får du også mulighed for at bestille træningstøj med Kostaldens logo. Samme fællesskab – nu også på tøjet 💪
Mere info følger, når vi er klar med udvalg og bestilling.
Du kan altid se tilgængelige hold her: KlubKalender
Vi ses i Stalden 🐄💥
|