Nyt gymnastiktilbud til piger i samarbejde med Elsted Skoles SFO og DGI
Lystrup IF Gymnastik & Fitness har i samarbejde med DGI og Elsted Skoles SFO etableret Elsted SFO Pigespring – et gymnastikhold for piger i 0.-3. klasse.
Holdet byder på lege, spring og trampolintræning og er et tilbud til pigerne i Elsted Skoles SFO. Det er også muligt at deltage, selvom man allerede går på et andet hold i Lystrup IF.
Der er nu åbent for tilmelding til holdet.
Læs mere om holdet og de praktiske oplysninger under menupunktet "Hold 26/27" i toppen af hjemmesiden.