Nyt fra cafeudvalget: Cafeen genåbner d.14. marts

Amager SK
10. mar. 2026

Det er med stor glæde og begejstring, at vi kan fortælle, at caféen i Amager SK endelig åbner igen! Efter en periode med lukkede døre har vi mærket, hvor meget caféen har været savnet – både som samlingspunkt og hyggeligt mødested i hverdagen og til kampene. Vi har lyttet til jeres ønsker, og med hjælp fra mange gode kræfter er vi nu klar til at byde jer indenfor igen.

En vigtig forudsætning for åbning af caféen har været at få ansat en cafekoordinator til at stå for den daglige drift og vagtplan for cafévagter blandt frivillige. Nu kan vi med stor glæde byde Jane Willumsen velkommen som ny cafekoordinator! Med Jane ved roret er vi sikre på, at caféen får nyt liv, og vi glæder os til at se, hvordan både store og små får glæde af det sociale samvær i hallen.


Jane arbejder til dagligt i foreningsverdenen og synes ligesom mange af jer, at det sociale til kampe er lige så vigtigt som spillet på banen. Så hun vil gerne være med til at skabe en cafe, hvor I kan mødes og hygge både før og efter kampen.

Vi lægger ud med at holde åbent i weekenderne, når der er hjemmekampe, og første åbningsdag bliver lørdag den 14. marts fra kl. 11:30.


Vi håber, at så mange forældre og medlemmer som muligt kigger forbi og støtter op – både som gæster i caféen og som frivillige bag disken. Det kræver fælles indsats at skabe det gode miljø, og vi lover, at ingen bliver kastet ud i cafétjansen alene: Der vil altid være én til at vise, hvordan kasseapparatet og de praktiske ting fungerer, så alle kan være med, uanset erfaring.

Til åbningen ville det være fantastisk, hvis et par forældre har lyst til at bage en kage, så vi kan gøre dagen ekstra festlig og hyggelig for alle. Har du lyst og mulighed, så send os endelig en besked. Det kan I gøre på: cafe@amager-sk.dk

Vi har fortsat brug for flere frivillige hænder – både til at tage en vagt i caféen i ny og næ og måske endda som en del af cafeudvalget. Hvis du har lyst til at være en del af fællesskabet og bidrage til, at caféen kan holde åbent, så skriv endelig til os på denne mail: cafe@amager-sk.dk

Til de af jer, der ikke kender cafeen, finder I den i Sundbyøster Hal 1 i Parmagade. Kig forbi.

Vi glæder os til at se jer i caféen og skabe endnu flere gode oplevelser sammen.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt