Nyhedsbrev – september 2025

AGF Gymnastik
1. sep. 2025

Nyheder fra bestyrelsen

Velkommen til en ny sæson i AGF Gymnastik! Vi glæder os til endnu en sæson fyldt med energi, spring, smil og masser af fællesskab i hallerne.

Den 12. august holdt vi sæsonens første instruktørmøde, hvor både gamle og nye ansigter var samlet til en aften med præsentationer og fællesskab. Vi er stolte af at kunne byde ti nye hjælpeinstruktører og ti nye instruktører velkommen.

I alt kan vi i år tilbyde mere end 25 hold, heriblandt bl.a. tre helt nye rytmehold: Move, Move Mænd og Teenz. Det betyder, at du kan møde op til træning på et af holdene, hvor nogle af mere 65 frivillige, står klar til at tage imod jer.

Tilmeldingen åbnede for tidligere medlemmer den 12. august kl. 17, og allerede her så vi en dejlig interesse for vores hold. Dagen efter, den 13. august, åbnede tilmeldingen for alle andre, som ligeledes blev fulgt af mange nye medlemmer. Vores voksenhold åbner løbende i takt med første prøvetræning løber af stablen.

Nyt system: Holdsport

Derudover er vi overgået fra Conventus til Holdsport. Det er et system, som vi i bestyrelsen oplever som langt nemmere at bruge – både for instruktører og gymnaster. Med Holdsport får vi en samlet app med træningstider, events og opvisninger. Det bliver også nemmere at tilmelde sig og melde afbud, så trænere hurtigt kan se, hvem der kommer til træning. Derudover findes der en funktion til direkte beskeder fra trænere til gymnaster og forældre.

I forbindelse med overgangen til Holdsport har vi også fået en ny hjemmeside, som vi glæder os til at vise frem.

Sammenhæng og nem opdatering - Alt indhold som opvisninger, træninger, nyheder, billeder og medlemsinformation hentes automatisk fra Holdsport. Når vi ændrer noget i Holdsport, opdateres det også på hjemmesiden.

Brugervenlighed - Medlemmer, forældre og trænere finder alt samlet ét sted – helt uden at skulle skifte mellem forskellige platforme.

Tidsbesparelse - Kalender, kommunikation og tilmeldinger ligger allerede i Holdsport og vises automatisk på hjemmesiden.

Kort sagt: Mere overskuelighed for jer – og mere tid til fællesskabet for os.

Denne overgang betyder selvfølgelig også nye funktioner - som alle skal lærer at kende, og derfor vil vi give jer muligheden for lige at blive introduceret til det hele. Alle instruktørerne er sat ind i systemet, så langt hen af vejen kan de hjælpe jer rundt i hallerne.
Derudover vil vi gerne tilbyde et kort online informationsmøde d 9 September kl 20.30 - det er helt frivilligt om man vil deltage, men vi vil kort gennemgå de vigtigste funktioner for jer.


AGF Holdsport intro

Tirsdag, 9. september · 8:30-9:30pm

Tidszone: Europe/Copenhagen

Oplysninger om deltagelse i Google Meet

Link til videoopkald: https://meet.google.com/wok-ce...


Følg med på sociale medier

I den nye sæson vil vi også bruge vores sociale medier endnu mere aktivt. Her kan du løbende finde vigtige datoer, arrangementer og møde nogle af de mange frivillige, der holder hjulene i gang i foreningen. Vi håber samtidig, at vi kan nå endnu længere ud i Aarhus og tiltrække både nye medlemmer og flere frivillige kræfter.

I kan finde os på:

Facebook: AGF Gymnastik https://www.facebook.com/agfgymnastik

Instagram: @agfgymnastik eller https://www.instagram.com/agfgymnastik/

TikTok: @agf.gymnastik eller https://www.tiktok.com/@agf.gymnastik

Hjemmeside: https://www.agfgymnastik.dk

Det var alt for nu og så ønsker vi jer en rigtig god sæson rundt om i hallerne og glæder os til at besøge alle hold, opleve de mange smil og svedige timer der bliver brugt rundt om i hallerne.

Rigtig god sæson

På vegne af bestyrelsen i AGF Gymnastik

Camilla Bollerup, formand

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt