Nyhedsbrev 25/11-2025
Ny formand for klubben.
Tom Lysgaard har d. 19. november meddelt bestyrelsen, at han trækker sig fra bestyrelsen.
Og at han derfor også trækker sig, som formand for vores floorball klub.
Det er på dagens bestyrelsesmøde 19. november blevet besluttet, at næstformanden Jacob Jørgensen tiltræder som ny formand, frem til næste generalforsamling.
Juleafslutning for JUFC ungdomshold
Som i alle kan se i kalenderen på Holdsport, så afholder vi den årlige juleafslutning for ungdomsholdene onsdag d. 17. december.
Vi håber på et stort fremmøde fra U5, U7, U11, U13 holdene. - vi glæder os til at se jer alle sammen!!
Hold ekstra øje med begivenheden på Holdsport, da der kommer noget ændring ift. aftensmad, samt info på pakkeleg.
Ny træner på U5
Vi byder velkommen til klubbens nye træner på U5 holdet. Kim Kjær er trådt ind som ny træner for klubbens mindste spillere.
Det er vildt godt med friske frivillige kræfter der træder til. Kim viser allerede fra start god energi og gåpåmod.
STORT VELKOMMEN til klubbens nye U5 træner.
Medlemsfremgang på U11 - men der er plads til flere!
Vi har i efteråret set en fantastiks fremgang i medlemmer, særligt fremhævet er klubbens U11 hold.
Det er helt vildt så mange nye spiller der pludselig væltede ind på holdet. Super sejt!
STORT VELKOMMEN til alle de nye spiller.
På vores U5, og U7 hold er vi desværre gået lidt den modsatte retning, her er der sivet et par medlemmer ud af klubben,
og vi vil rigtig gerne have flere spiller ind på vores fantastiske U5 & U7 hold.
Så vi opfordrer alle medlemmer, og især forældregruppen til at sprede budskabet. Det er lige årstiden for at tilmelde sig indendørs sport.
Kom og få et par løbesedler til at hænge på i jeres SFO / KLUB / arbejdsplads / kiosk eller hvor der nu er plads til et opslag.
Del gerne klubbens Facebook opslag, og vær en ambassadør for klubben ved enhver given lejlighed. Det sætter vi pris på.
Optælling af medlemmer
Klubben skal i denne uge lave indberetning til kommunen med vores medlemstal, det er noget der vedrøre økonomisk tilskud og fordeling af haltider for 2026.
Når dette er indberette, vil vi i bestyrelsen kigge nærmere ind i aktive, og inaktive medlemmer så dette bliver opdateret.
Vi sender igen påmindelser & rykkerskrivelser ud til de medlemmer som endnu ikke har fået betalt deres kontingentet.
Der bliver en ret skarp konsekvens på dette punkt, har man ikke betalt sit kontingent pr. 15. december så slettes man automatisk på Holdsport, og man skal derefter melde sig ind på ny, via klubbens hjemmeside.
Det er VIGTIGT at slå fast at vi i klubben på ingen måde interesseret i at miste medlemmer, og at medlemmer ikke skal føle sig smidt ud af klubben, men det er altså et vilkår i en klub at man betaler for sit medlemskab, for at kunne deltage i træning og spille kampe. - Hvis der er udfordringer med betaling af den ene eller anden årsag, så kan det løses. Kom og tage fat i en fra bestyrelsen, eller din træner, så finder vi en god løsning.
Bestyrelsesarbejde
Alt i klubben afhænger at frivillige der hjælper til med opgaver, det er stort som småt.
Vi ser meget gerne en spiller fra herreholdet, og en forælder fra et ungdomshold vil træde ind i bestyrelsen, der er i øjeblikket 2 ledige pladser ved bordet, som vi meget gerne vil have besat til den kommende generalforsamling.
Generalforsamling afholdes til februar. Dato vil fremgå af indkaldelsen, som sendes ud i starten af 2026.
-kom frisk, og vær med til at forme klubbens fremtid.
Frivilligt arbejde giver sammenhold, og glade børn.
For at afholde arrangementer for børnene skal der være opbakning, og hjælp fra forældregruppen.
Vi kunne i vores klub sagtens afholde nogle rigtig fede stævner på hjemmebane, men det kræver at I stiller op og hjælper klubben.
Det kan være småting som at lave en kagebod, hjælpe med banderne før eller efter stævnet, være ved point-tavlen, melde sig til oprydning, søge efter og skaffe sponsorgaver til papirfly konkurrence, medalje overrækkelse, musik & speaker i højtaleranlæg,
der er massere af opgaver som skal gøres. Bare noget hjælp - så vi kan få sat skub i tingene.
Vi er 5 medlemmer i bestyrelsen, og vi kan ikke løfte alle opgaver i klubben.
De bedste hilsner
Jacob Jørgensen
På vegne af hele bestyrelsen i JUFC