Nyheder i webshoppen – Køb spillersæt som hold eller individuelt. Deadline for bestilling er den 4. januar.

Espergærde Basketball Klub
4. okt. 2025

Hvis du selv eller dit hold står over for at skulle have nye spillersæt, anbefaler vi, at holdet først forsøger at få en sponsor, så omkostningerne kan dækkes. Lykkes det (ofte via forældreindsats), er det en god idé at bestille 3–4 ekstra sæt, så I er fremtidssikrede. Hvis I har en sponsor, kan klubbens kasserer kontaktes for udstedelse af en faktura til sponsoren, som typisk kan få sit logo på ryggen af spillersættet.

Nyhed: Bestil selv dit spillersæt i det nye Espergærde Eagles-design

Det er nu muligt selv at bestille spillersæt i webshoppen ved at lægge produktet i kurven og betale online. Det hvide sæt er hjemmebanesættet, og det navy sæt er udebanesættet.

Der er 2 muligheder for spillersæt:


For spillere op til U9 kan de vendbare sæt være en rigtig god løsning. De er billigere og nemme at bruge både til Grand Prix-stævner og i træning, hvor man ofte skal kunne skifte mellem hjemme- og udefarver hurtigt.

Prøv tøjet

Prøv altid størrelsen først via vores prøvesæt i Espergærde Idrætsby, så du er sikker på, at tøjet passer – også et par år frem. Klubben har investeret i en lang række størrelser, så du kan være sikker på at vælge den rigtige løsning og størrelse. Der findes også en størrelsesguide blandt billederne i webshoppen, men det anbefales stadig at prøve tøjet fysisk.

Hvis dit hold skal have nyt spillertøj nu, er det en god idé at få prøvet tøjet med det samme – fx til juleafslutningen den 15. december, hvor vi har begge prøvesæt med: både det vendbare sæt og de to spillersæt (hjemme og ude).

Bestil nu – samlet levering til klubben!

Du kan allerede nu logge ind på Holdsport, gå til menuen Webshop og vælge dine varer. Vi sender alle klubbens bestillinger samlet til leverandøren.

Deadline for bestilling er den 4. januar 2026.

Spillertøj forventes leveret inden for ca. 6 uger efter bestilling d. 4. januar.
Andet merchandise – fx hoodies eller de nye Eagles muleposer – leveres i starten af februar.

Hvad gør vi, hvis vi stadig kan passe det gamle røde udebane tøj

Klubbens nye udebanefarve er navy, hvilket er et skifte fra det tidligere røde sæt. Vi arbejder på at lave en vendbar jersey-løsning til de hold, der for nylig har fået lavet spillersæt i den gamle røde farve, så nye spillere kan købe en prisvenlig, midlertidig løsning, indtil holdet er klar til at skifte til det nye navy-design. Vi forventer snart at kunne præsentere en løsning i webshoppen, hvor det bliver muligt at få både nummer og navn på trøjen.

Ps. Der er også kommet en ny og større mulepose i webshoppen - perfekt til at have sin bold, sko og andre ting med til træning i.

Link til spillertøj (kræver, at du er logget ind på Holdsport):

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt