Mindeord for Peter Christiansen

En af de personer, der i sin tid dannende klubbens fundament, er ikke mere.

Peter Christiansen døde pludseligt i sidste uge, 73 år gammel, efter et aktivt og virksomt liv til det sidste.

Peter kom ind i klubben, der dengang hed Helsingør KFUM,  via bekendtskabet med klubbens grundlægger og stifter Jens Peter Jensen.

Hvor Jens havde de mange sprudlende ideer, nogle mere geniale end andre, så var Peter den organisatoriske ener, som kunne sortere i ideerne og føre de gode af dem ud i livet.

I løbet af ganske få år udviklede klubbens sig fra 20-25 medlemmer til små 200 volleyballspillere. Fra ungdomsspillere til den absolutte elite. Dertil en ”underafdeling” på over 1.000 ”svømmende” medlemmer.

Alt styret med sikker hånd af Peter, der udviklede et helt sekretariat i privaten på Gl. Hellebækvej, med alt nymodens kontormaskineri.

I de år fik duoen Jens og Peter ikke alene udviklet volleyballsporten lokalt, men de fik også reformeret hele dansk volleyball og løftet det op på det helt nyt niveau. Ikke uden modstand fra både andre klubber og forbund. 

Med inddragelse af private sponsorer, kampprogrammer med annonceindlæg (selvfølgelig trykt i Peters sekretariat), kørselspenge, klubbiler,  stor skov-klubhytte, stort klub- og festlokale, deltagelse i Europa-Cup (både for mænd og damer) gennem mange år,  støtteforeninger og mange, mange andre aktiviteter, så var klubben på forkant med det hele. Alt gik gennem Peters hænder. Faktisk med en så stor arbejdsindsats, at der var tale om at ansætte ham på fuldtid i klubben (Peter var vist beskæftiget i Skattevæsenet på den tid).

Peter, der ikke selv var aktiv sportsmand, var derved en af nøglepersonerne bag et Herrehold, der er det danske volleyballhold som til dato er nået længst i Europacuppen og et Damehold, der gennem mange år var totalt dominerende i dansk volleyball. Måske det danske sportshold, der har været mest suveræn i en sportsgren gennem så lang en periode. 

Det store engagement viste sig også ved at Annelise og Peter gennem flere år åbnede deres hjem og havde tilflyttede damespillere boende i det store hus på Gl. Hellebækvej.

Da tiden som eliteklub rendte ud og forudsætningerne for driften af klubben derfor ændrede sig hjalp Peter uegennyttig forsat til i nogle år.

I de senere år har jeg mest mødt Peter, hvor han har været på vej fra eller til sit arbejde omkring Sct. Mariæ Kirke, hvor han udfoldelse sit organisatorisk talent som kasserer, kirkeværge og meget andet. Faktisk fortsatte Peter efter sin pensionering mere eller mindre på fuld tid og havde derfor et hyggelig kontor i Karmeliterklosteret.

Peter havde de så grundlæggende væsentlige egenskaber at være ordholdende, omgængelig og i besiddelse af en god portion humor. Så selvom det er mange år siden han havde sin gang i klubben, så huskes han fortsat og vil være savnet af mange.