Martin Buch Andersen - Skifter fra næste sæson til Hillerød Bordtennis
Dansk mester og OL deltager skifter til Hillerød bordtennis
Velkommen til Martin
Den danske mester i single og Ol deltager fra Paris 2024, Martin Buch Andersen skifter til Hillerød Bordtennis fra den næste sæson.
Martin Buch Andersen repræsenter næste sæson igen Hillerød bordtennis med klar ambition om igen at kunne deltage ved OL 2028.
Formand Thomas Hjermind Jensen :
“ Martin har tidligere spillet i klubben og på vores bordtennisliga hold, så vi kender alle Martin som en god personlighed og ikke mindst rollemodel for klubbens ungdom spillere.
Vi er derfor glade for at han igen ønsker at repræsentere Hillerød når han spiller i Danmark.
Martins primære fokus er, fortsæt at kunne udvikle sig via internationale turneringer med landsholdet og en professionel karriere i udlandet.
Den store målsætning er at kunne deltage i OL 2028, som vi håber at vi kan hjælpe ham på vej imod.
Når Martin er i Danmark, vil han være synlig i klubbens lokaler og rollemodel til stævner. Han kunne også tiltænkes en rolle i et evt. afgørende oprykningspil, så klubbens første hold kan komme tilbage til bordtennisligaen.
Martin Buch Andersen: ” Jeg har haft en god dialog med ledelsen i Hillerød. Når jeg er hjemme i Danmark, har jeg ofte en base i Hillerød og har også mulighed for at bruge deres faciliteter til træning. Jeg tror vi sammen kan få et godt samarbejde og fremme både udviklingen i Hillerød bordtennis og arbejde med mine egne målsætninger med bordtennis”
Læs mere om Martin på: www.mbuchandersen.dk
Med venlig hilsen
Hillerød GI Bordtennis og Martin Buch Andersen