​🏀 Lundaspelen – et af sæsonens højdepunkter​

BK Amager
29. okt. 2026

Kære spillere, forældre, trænere og frivillige

Lundaspelen har været en fast tradition i BK Amager siden 1979, og for mange af vores spillere er det et af sæsonens absolutte højdepunkter.

Det hele starter om eftermiddagen den 1. januar foran Amagerhallen, hvor spillere og trænere mødes, og busserne sætter kurs mod Lund.

I Lund bor vi sammen på samme skole, spiser morgenmad, frokost og aftensmad sammen og mødes på kryds og tværs af hold og årgange. Der bliver talt om dagens kampe, fulgt med i hinandens resultater og ikke mindst fundet ud af, hvem man kan nå at heppe på, inden man selv skal på banen.

Det er noget af det, der gør Lund helt særligt. De yngste lærer de ældre spillere at kende, vi støtter hinanden på tværs af hold, og nye venskaber opstår. Den sidste aften er nogle færdige med deres turnering, mens andre spændt gør sig klar til næste dags finaler, og spændingen og forventningerne mærkes på tværs af holdene.

Når den sidste BK Amager-kamp er fløjtet af den 5. januar, går turen tilbage mod Amagerhallen, hvor alle bliver sat af igen. Trætte og glade og med store oplevelser, nye venskaber og et endnu stærkere fællesskab med hjem.

Det er Lund. Og det er noget af det, der gør BK Amager til mere end bare det hold, man selv spiller på. ❤️🏀

Vi ses i hallen,

Pernille Høj Larsen & Paul Quackenbush

Turarrangør for Lundaspelen, Formand for BK Amager

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt