Laser sjov og basketball i Idrætsbyen
I dag dannede Espergærde Basketball Klub rammen om en super fællestræningsdag for 2013-drengene fra både Espergærde og Egedal Basket.
Dagen startede med teknisk træning sammen med Henrik fra Elite Coach H, hvor der blev arbejdet med skud, driblinger og andre udfordrende øvelser. Herefter fulgte kampe på blandede hold ledt an af Coach Ethan,
Som en intens og sjov afslutning blev dagen rundet af med Lasergame, der sendte smil, grin og masser af energi med hjem i tasken. Med snacks og forfriskninger undervejs var der overskud hele dagen.
En perfekt kombination af basketball, bevægelse og fællesskab her på trappen til juleferien :)