Kom til Hillerød FredagsCup den 28. oktober

HGI Bordtennis
4. okt. 2022

Hillerød FredagsCup spilles igen den 28. oktober i bordtennishallen på 1. sal i Royal Stage i Hillerød, hvor der serves op kl. 17.30 og vi forventer at være færdige med finalerne og præmieroverrækkelse ca. kl. 22.30.

Vi har savnet de skønne bordtennisfredage i jeres selskab, så vi er rigtig glade for, at vi nu igen kan invitere både egne medlemmer og spillere fra andre klubber til fredagsstævner. Fra 2018 til 2020 kaldte vi fredagsstævnerne for Hillerød FredagsGrandprix - vi har valgt at lave en lille ændring, så det nu hedder Hillerød FredagsCup. Bortset fra navnet, er det stævnerne stort set som de plejer at være. 

INVITATION

Invitationen kan hentes på https://www.hgibordtennis.dk/klub/hgi-bordtennis/sider/hillerod-fredagscup og tilmeldingen er åben fra nu og frem til tirsdag den 25. oktober - eller når der er udsolgt. Vi håber at se en masse af de spillere, der tidligere gjorde FredagsGrandprix til en fast tradition, men også nye spillere er meget velkomne.

KONDITIONER 

Man skal være seniorspiller (+18) for at deltage i stævnet. 

Ved stævnet er der plads til op til 48 spillere, og hver spiller tilmelder sig den samme række (Senior Alle) på Bordtennisportalen. Stævneledelsen underinddeler rækkerne i passende størrelser.  

Det tilstræbes at der spilles i 4 lige store rækker Det er spillerens ratingtal ved tilmeldingsfristens udløb, som er afgørende for rækkeindplaceringen.  På den måde sikres så jævnbyrdige kampe som muligt.  I alle rækker spilles der indledende puljespil med 3-5 spillere pr. pulje.  De 2 bedste fra hver pulje går videre til vinder-cup. Øvrige spillere går videre til consolation-cup.

OM HILLERØD FREDAGSGRANDPRIX

Stævnet starter altid kl. 17.30 (indskrivning senest 17.15), hvor puljerne sættes i gang. Efterhånden som puljerne er færdigspillet, kan spillerne gå ned i caféen i Royal Stage og spise dagens ret, som er inkluderet, når du har betalt deltagergebyret. Det er altid hyggeligt, for deltagerne bliver hurtigt blandet rundt, og der snakkes bordtennis på kryds og tværs af klubberne og rækkerne.

Efter aftensmaden starter cup-spillet, og alle er med. Der spilles både vinder-cup og consolation-cup. Finalerne spilles ca. kl. 22 - vi har endnu ikke været ude for, at tidsplanen blev skubbet så meget, at fredagsgrandprix blev til lørdagsgrandprix.

LINK

https://www.hgibordtennis.dk/klub/hgi-bordtennis/sider/hillerod-fredagscup

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner