Juleturnering & julefrokost 29. november
Lørdag d. 29. november 2025 inviterer vi til klubbens årlige juleturnering med efterfølgende julefrokost. Temaet er – traditionen tro – “JUL”, og det skal du da være med til! 🎄
Hele herligheden starter kl. 15.00 med turneringen, som varer til ca. 17.00. Kom gerne juleudklædt – fx iført nissehue, julesweater eller som julemand. 🎅
Kl. 18.00 byder vi velkommen til en klassisk julefrokost, som vi bestiller udefra og supplerer med lækre, hjemmelavede juleretter. For at få arrangementet til at glide, skal du ved tilmeldingen angive, hvad du vil hjælpe med:
· A: Hjælpe med turneringen
· B: Hjælpe med oppyntning lørdag kl. 14
· C: Hjælpe med maden
· D: Hjælpe med oprydning søndag kl. 11
Mellem 17.00–18.00 er der tid til hygge, let madlavning, sauna eller lidt julestemning med smash og grin på banen.
Tilmelding via Holdsport:
· Tilmelding til juleturneringen (gratis - tilmelding https://www.holdsport.dk/club/...)
· Tilmelding og betaling til julefesten, hvor du i chatten skriver, hvad du vil hjælpe med
Pris: 225 kr. (+ 5 kr. gebyr via Holdsport). Tilmelding og betaling her https://www.holdsport.dk/club/...
Prisen inkluderer:
· Frugt og slik under turneringen
· Julepyntet cafeteria
· Lækker julefrokost, velkomstdrink, kaffe/te, kage og chips
· Festlig musik, dans og diskokugle
Øl, vin og sodavand købes i baren til fornuftige priser – både under turneringen og om aftenen.
Der bliver selvfølgelig pakkeleg, præmier til vinderne af juleturneringen og til den bedst juleudklædte badmintonspiller. 🎁🏆
Husk at medbringe mindst én gave til pakkelegen (værdi 30–50 kr.).
Vil du have din ægtefælle eller kæreste med, så betal også for denne i Holdsport og angiv navnet i chatten. Sidste frist for tilmelding er 14. november 2025 via Holdsport.
Vi glæder os til at se dig til en festlig dag fyldt med fjer, fællesskab og julehygge! 🤶🎅
Mange jule-badminton-hilsner Fest- og turneringsudvalget: Stine Wulff Bille, Malene Rie Jensen, Jan Jørgensen, Thomas Christensen og Peter Sønder Hansen