Idrætsfestival Lystrup 2026 bliver en festdag for alle
Sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag 22. august 2026 kl. 12-16.
Denne dag inviterer Lystrup Idrætsforening til Idrætsfestival Lystrup 2026 i og ved Lystrup Idrætscenter – en eftermiddag fyldt med aktivitet, bevægelse og samvær for alle.
Festivalen samler hele Lystrup Idrætsforening og giver børn, unge, voksne og seniorer mulighed for at opleve og prøve kræfter med foreningens 14 forskellige idrætsgrene. Uanset om du allerede er aktiv i foreningen eller blot er nysgerrig på nye aktiviteter, er der masser af oplevelser i vente.
På programmet kommer der blandt andet mulighed for at prøve mange forskellige idrætter, opleve underholdning og linedance samt nyde mad og drikke fra festivalområdet.
Deltagelse er gratis, og alle er velkomne (husk at tage idrætssko/tøj med).
Hen over sommeren vil vi løbende præsentere festivalens program, aktiviteter og de mange frivillige, instruktører og idrætsudøvere, som er med til at skabe dagen.
Idrætsfestival Lystrup 2026 arrangeres af hele Lystrup Idrætsforening og gennemføres med støtte fra Aarhus Idrætsfond. Og vores arrangement ligger samme lørdag, som der er ved SuperBrugsen er Festlig Lørdag.
Vi glæder os til at byde hele lokalområdet velkommen til en festlig dag med aktivitet, bevægelse og samvær for alle.
Praktisk information
Tid: Lørdag 22. august 2026 kl. 12-16 Sted: Lystrup Idrætscenter Pris: Gratis deltagelse
Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook-side, hvor vi løbende offentliggør flere detaljer om festivalen.