Hyggelig Ungdomsstævneafslutning

HGI Bordtennis
17. maj. 2025

Efter seks runder af Bordtennis Danmarks Ungdomsstævner for helt nye, og let øvede bordtennisspillere, afsluttedes sæsonen med et kæmpe ‘finalestævne’ i Rødovre.


I alt 102 glade bordtennisspillere fra 22 forskellige sjællandske klubber var mødt op, da Brøndby Bordtennisklub havde inviteret til Ungdomsstævneafslutning i Rødovre i weekenden 10. - 11. maj.


Hillerød GI Bordtennisklub fra kreds 1 stillede med 7 spillere, som her ved afslutningsstævnet fik mulighed for at møde spillere fra andre sjællandske kredse.


Evyatar Nir, Aske Pelle Hjorth, Phillip Vilsbøll-Christensen, Oskar Mac Holst, Malthe Lundqvist, Alfred Kornbeck, og Jasper Somer Nielsen var Hillerød GI Bordtennisklubs deltagere i afslutningsstævnet.


Det blev en weekend der gav masser af god kamperfaring til vores spillere, og naturligvis havde flere af vores spillere også flotte medaljer med hjem.


Samtidig var det skønt at opleve hvordan vores spillere havde knyttet masser af nye venskaber på tværs af klubber/kredse gennem de sociale Ungdomsstævner #BordtennisErSjovt.


Se alle RESULTATER fra Ungdomsstævneafslutningen HER

Se flere FOTOS HER

Tusind tak til jer der har bidraget med fotos og kommentarer fra Ungdomsstævneafslutningen, og fra de seks Ungdomsstævner sæsonen igennem. Jeres bidrag er altid guld værd.

Også en stor tak til sæsonens Ungdomsstævne arrangørklubber, og til Brøndby Bordtennisklub/Rødovre med stævneleder Michael Ryding i spidsen, for et velarrangeret afslutningsstævne.

KOMMENDE STÆVNER:

Vi håber at I alle, sammen med alle øvrige HGI Hillerød Bordtennisklub spillere, er friske , at tilmelde jer til vores egen Pinse Cup, og evt. også til sæsonens sidste breddestævne på Vestegnen.

Til disse stævner vil I selv skulle tilmelde jer direkte via Bordtennisportalen (se evt. Vejledningen på klubbens STÆVNESIDE).

Tag en snak med jeres trænere om hvilke rækker der vil være perfekte for jer, og stil meget gerne op i vores flotte NYE KLUBTØJ.

7. - 9. juni PINSE CUP i Royal Stage Hillerød
Invitation

Tilmeldingslink

14. - 15. juni Vestegnens Sommerstævne

Invitation
Tilmeldingslink

Vi glæder os allerede til i efteråret, at kunne invitere alle klubbens nye og letøvede bordtennisspillere til en ny sæson af Bordtennis Danmarks Ungdomsstævner.
Når BTDK har datoer mv klar vil de blive tilgængelige på siden HER.

VI SES TIL PINSECUP I HILLERØD!





AF: Louis de Voss.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt