Hyggelig ‘Klubtur’ til Ribe

HGI Bordtennis
8. jan. 2025

Der var hygge, masser af godt spil, og nye udfordringer, da en række Hillerød GI Bordtennisklub spillere og forældre, havde slået sig sammen, og besøgte Kvickly Cup Ribe. 


Knapt havde nytårsfejringerne lagt sig inden 12 Hillerød GI Bordtennisklub spillere, sammen med nogle forældre, rejste mod Danmarks ældste by Ribe, for at være en del af Kvickly Cup.


Det internationale stævne, som i år lå placeret i weekenden 4. - 5. januar, er altid en succes, og besøges bla. også af en række tyske klubber. Dette giver mulighed for lidt anderledes, og spændende, udfordringer for vores spillere.



Mathias Jensen kom til Ribe som forsvarende mester i Veteran A, og viste klasse ved at genvinde titlen igen i år.
Finalesejren var ovenikøbet så sikker som 11/2,11/6,11/6 mod tyske Michael Schmidt - stærkt Mathias!
 

Også i Senior Elite gik det rigtigt godt. Her blev endestationen kvartfinalen, hvor det desværre blev til et nederlag til landsholdsspiller, og senere vinder af rækken, Martin Buch Andersen (Virum).

Til finalen nåede også Sander Derkx og Mikkel Holm i Junior B Double, hvor de hentede en flot anden plads mod Lukas Zowe/Lennis July (Kreis-Tischtennis-Verband Nordfriesland).


Marcus Teubner deltog blandt de ældre spillere i U21C og nåede fornemt semifinalen som blev endestationen efter et nederlag i fire sæt til den senere vider af rækken Mike Kolesov (Estonia LTK Kalev).

En flot Bronzeplacering blev det også til makkerparret Daniel Groth Sørensen/Valdemar Thomsen i Drenge B Double. I semifinalen blev det til et 1-3 nederlag til et par fra Brøndby/Amager.

I Senior 1 Double spillede Marcus Ahrenholt Jensen sig sammen med sin makker, Malthe E Sørensen (SISU), også til en fin tredjeplads.

Her lidt udvalgte resultater: 

 

GULD

Veteran A: Mathias Jensen


SØLV 

Junior B Dbl: Sander Derkx/Mikkel Holm

BRONZE 

Senior 1 Dbl: Marcus A Jensen/Malthe Sørensen (SISU) 
Drenge B Dbl: Daniel Groth Sørensen/Valdemar Thomsen 
U21 C: Marcus Teubner

Tillykke til jer alle med podieplaceringerne. 

 

SE alle RESULTATER fra Kvickly Cup Ribe 2025 HER

Der var også fine præmier til 5. pladserne som Victor Gilberg havde kæmpet sig til i Junior D


Klubånden var i højsæde, og alle var som altid gode til, at coache og bakke op om hinanden.



Ingen tur uden hygge, der var gang i sommerhuset hvor mange af deltagerne havde indkvarteret sig, skønt.


En kæmpe tak fra klubbens side skal lyde til Lasse (Marcus Teubners far) og Kasper (Magnus Lophavens far), som weekenden igennem holdt os som ikke var i Ribe, opdaterede med masser af billeder. 
De blev lagt op i stævnets Facebooktråd på klubbens FACEBOOKSIDE (hvis du ikke allerede følger siden, så vil vi være rigtigt glade for at du går ind og ‘synes godt om/liker’ siden, tak). 
 
SE alle Lasse og Kaspers fine FOTOS fra Ribe HER 


KOMMENDE STÆVNER / KLUBTURE: 

Der er altid en række stævnetilbud til ALLE klubbens spillere, uanset om du er helt nystartet ungdomsspiller, eller mere rutineret senior/60+ spiller. Her lidt forslag: 

 

18. januar – UNGDOMS-/BEGYNDERSTÆVNE 
Nu er der igen Ungdomsstævne for vore helt nye og let øvede spillere, denne gang i Espergærde hvor en del Hillerød GI Bordtennisklub spillere deltagere – men der er plads endnu efter først-til-mølle-princippet, så tilmeld dig endelig. 
TILMELD/AFMELD OG LÆS MERE HER


1. - 2. februar ROSKILDE STÆVNE 

Et stævne hvor alle Hillerød spillere kan finde en række at spille. 
INVITATION 

TILMELDING

21. februar HILLERØD FREDAGS CUP 

Hillerød GI Bordtennisklubs egen Fredagscup for seniorspillere. 
INVITATION 

TILMELDING 

 

22. - 23. februar VIRUM CUP 
Et stævne hvor alle Hillerød spillere kan finde en række at spille. 
INVITATION 

TILMELDING 

 

Tag et kig på klubbens STÆVNESIDE HER, og husk at du også altid er velkommen til at spørge din træner eller undertegnede til råds. 

 

TUSIND TAK FORDI DU LÆSER MED HER PÅ HILLERØD GI BORDTENNISKLUBS HJEMMESIDE. 


 

AF: Louis de Voss 

 

 

 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt