Hvad går kontingentet til borgerforeningen til?

Isenvad borger- og idrætsforening
10. okt. 2025

Vi har netop opkrævet det årlige kontingent til Isenvad Borger- og Idrætsforening og måske går du og undrer dig over, hvad pengene bliver brugt på.

Når du betaler kontingent, betaler du ikke bare for et medlemskab – du støtter hele fællesskabet. De 100 kr. pr. husstand er med til at holde gang i alt det, der gør Isenvad til et godt sted at bo.


Dit kontingent bidrager blandt andet til, at vi kan:

  • Vedligeholde og udvikle Naturlegepladsen
  • Sætte flag op ved Festivad, konfirmationer og festlige lejligheder
  • Afholde Sankt Hans for hele byen med grill, snobrød og skumfiduser
  • Byde på forfriskninger til Lokaldysten i samarbejde med DGI
  • Pynte Bygaden og byportene med juletræer og julebelysning – og give slikposer til børnene
  • Give tilskud til sognetur for byens ældre
  • Sælge pølser til fodboldkampe og støtte byens arrangementer


I de seneste år har vi også:

  • Købt ny julebelysning
  • Fornyet legeredskaber og gynger på Naturlegepladsen
  • Opsat skraldespand ved busskuret ved kirken
  • Givet sponsorat til kunst ved kirken
  • Betalt for skumfesten til Festivad
  • Renoveret stien fra byen til Naturlegepladsen

Så når du nyder julebelysningen eller spiser en pølse til en fodboldkamp, har din husstand bidraget til den lokale hygge.

Kort sagt – de 100 kr. går direkte tilbage til byen.

Husk også, at vores Facebookgruppe Isenvad borger- og idrætsforening - IBIF er for medlemmer af borgerforeningen. Her kan du læse mere om alle de gode tiltag der igangsættes af både borgere og borgerforening.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt