Håndboldafdelingen holder Julecup i disse dage

Akademisk Boldklub
29. dec. 2023

Dagene mellem jul og nytår betyder for mange ferie og afslapning. Men ikke for AB Håndbold og Støtteforeningen SAVE.
Her byder årets sidste dage nemlig på den traditionsrige turnering AB Julecup, der afvikles i AB Hallen og fem andre haller i Gladsaxe Kommune.


I år byder turneringen på deltagelse af over 70 hold fra primært Danmark, mens der også kommer hold fra Gladsaxe Kommunes vendskabsbyer Koszalin, Polen og Gagny, Frankrig. Turneringen varer i tre dage, der bliver spillet over 230 kampe og rammer aldersgrupperne U9-U17 i både piger og drenge. Derudover har vi for første gang også deltagelse af hold med udviklingshandikap, hvor vores eget AB Specials, KIFU/FAXE og Team Special Olympic Danmark skal dyste.

Håndboldafdelingen og Støtteforeningen SAVE lægger et kæmpe arbejde i turneringen, der kræver mange frivillige hænder til alt fra bemanding i de fem haller, indlogering til overnattende hold, bespisning på alle lokationer og bustransport mellem spillestederne. Det er således en kraftanstrengelse af de helt store at stable et internationalt stævne på benene, men heldigvis er det det hele værd, når man ser de mange unge spillere, forældre og andre frivillige have nogle fantastiske dage med håndbold som samlingspunkt.

Turneringen har i år indtil videre budt på mange flotte præstationer, finurlige skruebolde og intens fight. Og uanset resultaterne har alle deltagere givet det bedste, de kunne.


På turneringens første dag dystede AB Specials med to andre specials-hold, og det var en flok meget tilfredse spillere, der fik overrakt en medalje af Gladsaxe Kommunes borgmester, Trine Græse, der havde lagt vejen forbi turneringen i AB Hallen.

 Turneringen fortsætter resten af fredagen og lørdag d. 30. december, så der er således stadig rig mulighed for at komme forbi og se de mange hold byde hinanden op til kamp. AB Sportscafé holder åbent, og de har mange lækre ting på disken og i baren til at fuldende en dejlig dag med håndbold i AB Hallen.

Vil du holde øje med resultaterne fra turneringen, kan du følge med på abjulecup.dk.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner