God BMS Cup i weekenden for Espergærdes hold

Espergærde Basketball Klub
21. sep. 2025

I weekenden var der BMS Cup, og Eagles var repræsenteret ved flere hold:

  • Piger U11, 2015

  • Drenge U13, 2013

  • Drenge U15, 2012

Turneringen har været en god oplevelse for alle holdene. Foruden kampene sker der altid noget helt særligt på sådan en cup-weekend: spillerne, trænerne, holdlederne og forældrene lærer hinanden bedre at kende, og der opstår venskaber på tværs. For nogle af de yngste spillere var det første gang, de var afsted uden deres egne forældre, så fokus har været på at skabe en tryg og god oplevelse – både på og uden for banen.

En af de ting, der stod tydeligt frem, var den måde holdene støttede hinanden fra sidelinjen. Spillerne heppede og gav energi til hinanden på tværs af årgange, og det var med til at skabe en stærk klubfølelse og fællesskab, som vi kan bygge videre på.

De to drengehold spillede sig flot i kvartfinalen, som dog blev endestationen denne gang. Klubbens sportschef, Henrik, var ude i hallerne for at se spillerne i aktion. Han glædede sig over at se det flotte spil og den tydelige udvikling i holdene. Et fælles fokuspunkt bliver nu at skrue op for tempoet og træne evnen til at tage hurtigere beslutninger på gulvet – skal jeg drive mod kurven, eller spille bolden videre? Som altid er trænerne velkomne til at række ud til Henrik for konkret sparring om øvelser og fokusområder i træningen.

Hvis man som spiller eller forældre ønsker at deltage i cups, kan man se anbefalede stævner i klubbens årshjul. Klubben betaler for et tilmeldingsgebyr per hold for et stævne om året, men forældre m.v. er meget velkomne til selv at stå for betalingen og tilmeldingen til supplerende stævner.

Den nye sæson starter for mange hold allerede i den kommende weekend og i starten af oktober. Husk, at du altid er velkommen som tilskuer til at støtte Eagles-holdene. På klubbens hjemmeside kan du finde “Kampoversigten” og se, hvornår de enkelte hold spiller.



Let’s go Eagles – sammen er vi stærkere!


Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt