Glade dage på isen til vores sommercamp

Frederikshavn Ishockey Klub
26. jul. 2025

Glade dage og fuld fart på Frederikshavn Ishockey Klubs sommerhockeycamp

Frederikshavn Ishockey Klub havde i uge 30 for alvor sat gang i isen med årets FIK Bauer Hockey Camp – en uge fyldt med glade børn og unge, nye venskaber, høj fart og masser af smil både på og uden for isen. 105 deltagere var med på campen, som i år bestod af to formater: den klassiske FIK Bauer Hockey Camp og en ny fire-dages elitecamp, FIK Bauer Elite Hockey Camp.

Ugen bød på intens træning, fællesskab og læring – og ikke mindst inspiration fra kendte ishockeyprofiler som Mads Klyvø, Oscar Mølgaard og Joachim Blichfeld, der kiggede forbi og delte ud af deres erfaringer med de unge deltagere. Sportschef Nicholai Sørig stod på isen ved samtlige træninger og sikrede, at deltagerne fik masser af kvalitetstræning og nye færdigheder med hjem i bagagen.

Den nye elitecamp, som blev afviklet fra onsdag til lørdag, viste sig at være en stor succes. Cheftræner Martin Jansson og Torben Carlsen havde ansvaret for det sportslige program, og sammen med coach Fredda fra White Hawks, der også deltog aktivt på isen, blev der skabt et stærkt og seriøst træningsmiljø, som deltagerne tog rigtig godt imod.

Torsdag aften blev traditionen tro markeret med den populære familieaften, hvor spillere, forældre, søskende og frivillige mødtes til en hyggelig aften i hallen. Der var bestilt helstegt gris til 240 personer, og stemningen var i top. Aftenen bød også på lodtrækning blandt madbilletterne, hvor to heldige kunne tage hjem med en hovedpræmie, der uden tvivl bragte ekstra smil med sig – gratis deltagelse på hockeycampen i uge 30 i 2026.

Formand for Frederikshavn Ishockey Klub, Rikke Wilde, glæder sig over det høje deltagerantal og den gode stemning gennem hele ugen:

”Det er fantastisk at mærke den energi og glæde, som vores hockeycamp bringer til hallen. Der er liv overalt, børn og unge der vokser både på og uden for isen – og det er netop det, vi gerne vil skabe i FIK.”

”Alt forløb gnidningsfrit – ikke mindst takket være en stor indsats fra de frivillige bag kulisserne. Det er et kæmpe holdarbejde at få sådan en uge til at fungere, og vi er utrolig taknemmelige for den indsats, som både trænere, ledere og ikke mindst vores mange frivillige yder. Deres engagement og utrættelige indsats fra tidlig morgen til sen aften er en stor del af succesen”, afslutter formanden.

Frederikshavn Ishockey Klub sender en varm tak til alle deltagere, deres familier, trænerteamet og de frivillige for en fantastisk uge – og ser allerede nu frem til at gentage succesen i uge 30 i 2026.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt