Fredagsvolley & Generalforsamling

Aalborg Volleyball
14. mar. 2026

Vi nærmer os årets generalforsamling, som finder sted fredag den 17. april. Vi gentager succesen fra sidste år med en kombination af sport, hygge og klubudvikling.

🕒 PROGRAM FOR DAGEN

  • Kl. 17:30 – 19:00: Fredagsvolley i Aalborg Stadionhal 1 (for alle)
  • Kl. 19:15 – 20:30: Generalforsamling i Klubhuset, Harald Jensens Vej 3

🏐 NYE KRÆFTER SØGES TIL BESTYRELSEN

Aalborg Volley står over for et generationsskifte på flere vigtige poster. Her er status på den nuværende bestyrelse og de ledige pladser:

Følgende medlemmer takker af og ønsker ikke genvalg:

  • Vores nuværende formand, Mads Peter Moos Hilligsøe, har valgt ikke at stille op til genvalg. Mads var med til at grundlægge klubben helt tilbage i 2016 og har de seneste tre sæsoner stået i spidsen som formand. Vi skylder Mads en enorm tak for det store stykke arbejde, han har lagt i foreningen helt fra begyndelsen!
  • Vores kasserer, Jonas Øland Bruun Christensen, ønsker ligeledes ikke genvalg.
  • Bestyrelsesmedlemmerne Casper Hjelm Hansen ønsker heller ikke genvalg.

Følgende medlemmer ønsker genvalg:

  • Anna Foged Theill Lauritsen (Bestyrelsesmedlem)
  • Søren Nordahl Bregnhøj (Bestyrelsesmedlem)
  • Ida Sørensen (Bestyrelsesmedlem)

Vil du løfte en klub i vækst? Der er nu plads til nye kræfter, der har lyst til at træde ind i maskinrummet. Vil du være med til at sikre de gode rammer, understøtte de praktiske opgaver og sætte retningen for Aalborg Volley? Så meld dig til bestyrelsen! Du er mere end velkommen til at spørge de nuværende medlemmer om, hvad arbejdet indebærer.

📝 DAGSORDEN & PRAKTISK

Har du punkter til dagsordenen, skal de sendes til bestyrelsen på info@aalborgvolley.dk senest den 3. april.

Dagsorden:

  • Valg af dirigent og referent
  • Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  • Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
  • Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag
  • Behandling af indkomne forslag
  • Valg af formand
  • Valg af kasserer
  • Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
  • Valg af to suppleanter
  • Valg af revisor og revisorsuppleant
  • Eventuelt

👟 OM FREDAGSVOLLEY

Alle er velkomne – man behøver ikke at være medlem for at deltage! Tag dine venner, naboer eller kollegaer med i hallen. Vi mødes i Stadionhal 1, hvor vi blander holdene og spiller 6 mod 6 i en lille hyggeturnering. Det er en fordel at kende de mest basale regler, men vi niveauopdeler ikke.

  • Hvem: Typisk unge (15+) og voksne.
  • Husk: Indendørssko og vandflaske.

Vi ses til en aktiv fredag og en vigtig snak i klubhuset bagefter!

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt