Flot ny bestyrelse hos Eagles
Hele 11 medlemmer er nu med i den nye bestyrelse – og alle har arbejdshandskerne på.
Her til aften var der generalforsamling i Eagles, og med et flot fremmøde samt tilslutning fra hele fem nye bestyrelsesmedlemmer, som supplerer den eksisterende bestyrelse, går vi ind i det kommende år i en stærk formation. Alle medlemmer er enige om, at der skal ekstra fart på udviklingen, igangsættes tiltag for at styrke sammenholdet og samtidig bygges videre på de mange gode initiativer.
Michael Biermann stopper dog som formand efter mange gode år – først som træner og siden som formand de seneste par år.
Bestyrelsen vil gerne takke Michael for et fornemt stykke arbejde med at udvikle klubben, så den i dag står stærkere end nogensinde, med flere frivillige hænder og hoveder til at løfte i flok.
Den nye bestyrelse mødes første gang den 27. april, hvor de i fællesskab vil drøfte formandsposten og se på, hvordan opgaverne kan justeres, så rollen bliver mindre belastende. Samtidig vil de udarbejde budgettet for det kommende år samt planlægge en ekstraordinær generalforsamling den 27. maj, hvor der skal vælges en formand, fastsættes kontingent og efterfølgende konstitueres bestyrelsen.
Bestyrelsen består nu af følgende personer:
Nye medlemmer
- Milena Ustrojevic
- Malene Malling
- Jeppe Hauptmann
- Ethan Marshall
- Jesper Lykkegaard
Siddende medlemmer
- Julian Blaauw-Mølbæk
- Morten Richardt
- Trine Skjøldberg
- Stig Christensen
- Carina Heegaard
- Nilas Flindt Siegstad
Vi glæder os til tage fat.