FIF Håndbold ansætter ny sportslig koordinator på drengesiden

FIF Håndbold
31. maj. 2023

Dennis Jensen tiltræder som sportslig koordinator i FIF Håndbold efter en årrække som talentchef i TMS Ringsted.

Med en ambition om at optimere og udvikle på ungdomssiden i FIF Håndbold, er det en stor glæde, at vi dag kan præsentere Dennis Jensen som ny sportslig koordinator med fokus på miljø, trivsel og udvikling for både spillere og trænere på drengesiden, med særligt fokus på årgangene fra U15-U19.

Dennis kommer fra en rolle i TMS Ringsted som talentchef og træner på både U19 og 2. division herrer, og han har derfor også stor erfaring med mange af de opgaver, som hans nye rolle i FIF kommer til at indebære.

Ansættelsen af en sportslig koordinator har før været på klubbens ønskeliste, og med ansættelsen af Dennis Jensen bliver der nu taget det næste skridt i at forsøge at optimere på klubbens set up på ungdomssiden, forklarer Lene Karsbæk, der er forkvinde i FIF Håndbold

”Klubben vil gerne engagere to profiler, som kan passe ind i en rolle som sportslig koordinator for ungdomsholdene til både pige- og drengesiden. Da muligheden for at tilknytte Dennis bød sig, var det oplagt for os at tage næste skridt i den proces på drengesiden. Dennis kommer til at have fokus på at coache, sparre og kompetenceudvikle med trænerne, og arbejde for at vi på årgangene har et miljø der understøtter FIFs værdier, udvikler spiller og trænere og hvor alle trives."

Hovedpersonen selv glæder sig også til at blive en del af FIF, hvor han allerede nu vil gå i gang med sine opgaver.

”Efter snakke med flere klubber, stod FIF-projektet øverst på min liste. Rollen som sportslig koordinator tiltaler mig rigtig meget, og specielt det øgede fokus på udvikling og trivsel synes jeg er positivt. Samtidig kender jeg FIF som en rigtig god håndboldklub, og et sted hvor håndbold er både ambitiøst og motiverende, både for trænere og spillere. Jeg glæder mig helt vildt til at starte min hverdag i Frederiksberg Hallerne, og til at møde trænere og de unge mennesker."

Udover sin koordinerende rolle vil Dennis også være en aktiv del af trænerteamet på FIF/Yduns U17 drenge samt FIFs 2. divisions herrer. 

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner