Et brag af en start på Ishøj Beach Arena

Ishøj Volley & Beachvolleyklub
15. maj. 2022

Mens nogle tænkte på konfirmationer og andre udskudte fester, tænkte vi på sol, sommer og beachvolley i Store Bededagsferien. I den forlængede weekend var der stævner alle tre dage på Ishøj Beachvolley Arena. Fredag startede stævne for 3.-4.divisionshold, lørdag fortsatte elitedivisions- og 1.divisionsholdene, mens ungdomshold sluttede af søndag.

3 stævner med 3 forskellige vejrtyper, hvoraf ungdomsholdene blev mest begunstigede med søndagens solskin og moderat vind. Fredagens hold blev derimod langt vådere end forudset, mens eliteholdene om lørdagen blev langt mere forblæste end forudset.

Ikke desto mindre var der højt humør og spilleglæde over hele linjen.

Ishøj Beachvolley deltog selv talstærkt, især i søndagens ungdomsstævne, hvor dame ungdom finalen blev spillet mellem Ishøj og Ishøj - stort til lykke til Lykke-Marie og Cecilie og to’erne Gry og Liva. Også finalen i herre ungdom blev spillet af to Ishøj-spillere, dog på hver sin side af nettet med hver sin makker. De samme to, Casper Olsen og Victor Rasmussen, brillerede allerede om fredagen med en sejr i herre 3.division. Til lykke med en flot weekend til dem også.

 

Nedenfor ses resultaterne af finalerne, med link til hjemmesiden med alle resultater, og i billedalbummet finder du fotos af alle finalisterne.

 

Vindere af finalerne

FREDAG

Herre 3.division: Casper Olsen/ Victor Rasmussen over Ladislav Cipka/ Hans Kristian Mølgaard Holm med   21-18, 21-18

Dame 3.division:  Mira Abildgaard /  over Mathilde B.Overgaard/Isabella Pasch med  21-14, 21-19

(alle resultater på https://latourna.com/?e=22-io1 )

 

LØRDAG

Elite herrer: Lars Mayland/ Jakob Martens over Gustav Jacobsen/ Anton Friis Stengaard med 21-13, 21-16

1.division herrer: Jacob Beach/ Victor Lünell over Jens Aaboe/Bjarke Jespersen med 21-15, 16-21, 15-12

Dame Elite: Charlotte Krøyer/Pia Hove over Vanessa Richards/ Marie Egebjerg                  21-10,21-12

1.division:

Emilie Christiansen/ Danielle Johansen over Ines Caetano/ Martina Pesavento med 21-19, 21-4

( alle resultater på https://latourna.com/?e=22-ic1)

 

SØNDAG

Herre Ungdom: Casper Olsen/ Frederik Junker over Victor Rasmussen/ Johan Gilberg med 21-10, 21-16

Dame Ungdom: Lykke-Marie Frigaard/ Cecilie Langholm over Gry Madsen/ Liva Andersen med 21-11, 21-6

(alle resultater på https://latourna.com/?e=22-iu1 )

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner