DONATIONER – BMS HERLEV CUP

BMS Herlev
6. sep. 2026

Kære alle

Nu nærmer vi os BMS Herlev Cup & Invitational – en af årets største og vigtigste weekender i klubben.

Der bliver arbejdet i døgndrift for at få alle detaljer på plads, så vi sammen kan skabe en fantastisk oplevelse for spillere, trænere, familier og gæster. Men vi kan ikke gøre det alene – vi har brug for jeres hjælp.

En stor del af udvalget i vores boder består af donationer fra jer forældre og bedsteforældre. Derfor gør hver eneste donation en reel forskel. Når mange bidrager med lidt, bliver det til rigtig meget – og det er netop den fælles opbakning, der er med til at gøre stævnet til en succes.

Boderne har især brug for:

  • Bagværk – eksempelvis kage, pølsehorn, pizzasnegle, kanelsnegle, muffins eller købekage
  • Slikposer – eksempelvis Haribo eller Katjes
  • Chokoladebarer – eksempelvis Twix, Snickers eller Mars
  • Toast lavet med stort sandwichbrød – meget gerne samlet hjemmefra


Donationerne er ikke bare en hjælp – de er helt afgørende for, at vi kan skabe det stævne, vi alle ønsker.

BMS Herlev bygger på fællesskab, og dette er en af de weekender, hvor vi for alvor kan vise, hvad vi kan, når alle hjælper til. Vi håber derfor, at hver familie vil bidrage med det, de har mulighed for. Intet bidrag er for lille – alt tæller.

På forhånd tusind tak for jeres støtte og opbakning.

Vi glæder os til en fantastisk weekend sammen den 11.–13. september!

De bedste hilsner Stævneledelsen

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt