Dominykas til tops i Yasaka GP

HGI Bordtennis
29. sep. 2019

5 HGI Hillerød Bordtennisklub spillere var i weekenden draget over Sundet for at spille med i Rekordspelen i Helsingborg bakket op af forældre og coach Nicolai de Voss, og igen lykkedes det vore spillere at markere sig. 
 
 
LØRDAG
 
Lørdag var Sally Lou, Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis afsted. 
Sally og Dominykas spillede med i Yasaka Grand Prix rækkerne F12 & P12, og herudover spillede Sally F13, Albert P13 og Dominykas P13. 


 
Bedst gik det for Dominykas som spillede sig helt til tops efter i finalen at have besejret 1. seedede Peter Alestedt (Täby) - Tillykke Dominykas! 
 
I 13-års rækken var det også Dominykas som nåede længst af vore spillere i denne omgang, idet han kun blev besejret i ¼ finalen af den senere vinder og 1. seedede Elias Sjögren (Ängby) som søndag også vandt P14.  
 
Sally spillede F12 hvor hun vandt over Wilma Nilsson (Lyckeby) men desværre ikke nåede videre fra puljen. I F13 spillede Sally ¼-finale som desværre også blev endestationen her. 
 
Albert spillede P13 men blev slået ud i 2. kamp efter at have mødt 2. seedede Edvin Arvidsson (Frej), som levede op til sin seedning, og endte i finalen. 

 
 
SØNDAG  
 
Søndag var det Carl Køngerskov og Alexander Hansen (Sønderby)'s tur til at skulle i kamp, Carl i Yasaka GP rækken P14 samt i P15, mens Alexander stillede op i P15. Coach Nicolai de Voss var på plads i hallen til begge spillere. 

Carl spillede sig overbevisende videre som sikker 1’er fra puljen efter 3 x 3-0, hvorfor han sad over første cupkamp og gik direkte i 1/16-finalen.  
Her mødte Carl Oliver Skouboe Berntsen (Hvidovre Bordtennis) som også blev besejret sikkert 3-0, ærgerligt at danskerne mødtes så tidligt i cup’en. 


Carl som ikke var helt rask måtte se sig besejret i P14 1/8-del efter at have mødt Richard Jia (Askim), og måtte af samme årsag trække sig fra eftermiddagens P15. 
 
Her mødte Alexander Sønderby Hansen til gengæld op, og spillede sig frem til 1/8-del hvor han mødte sin overmand, Hugo Nylén (Askim). 

 
 
 
 
 
 
Tusind tak til Gelmina Samuoliene, Ester Hansen og Peter Carstensen for billedematerialet til denne klubnyhed, uden forældrenes bidrag ville denne type indlæg ikke være mulige! 
 
 
Se alle resultater fra Rekordspelen 2019 HER 

 
 
EFTERÅRSLEJR  
 
HUSK at hvis du vil bruge nogle dage i efterårsferien til at nærme dig vore elitespilleres niveau, så er der stadig ledige pladser på Ola og Nicolais 3 dages lejr......LÆS mere i klubnyheden HER. 


 
AF: Louis de Voss.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner