Danmark XV taber mod Tjekkiet i Rugby Europe Trophy

Rugby Danmark
11. apr. 2026

Erritsø, 11. april 2026: Det danske herrelandshold i rugby, Danmark XV, leverede en stærk indsats i opgøret mod Tjekkiet i Rugby Europe Trophy, den næstbedste europæiske række. Kampen blev spillet på Erritsø Rugby Stadion, hvor modstanderne dog viste sig for stærke, og kampen endte med et nederlag på 19-83.

Kampen fulgte op på en stærk præstation ugen før den 4. april på udebane mod Sverige, hvor Danmark tabte knebent 33-32, men sikrede sig et vigtigt bonuspoint, som kan få stor betydning i kampen for at forblive i Trophy-rækken.

I en fysisk intens kamp viste Danmark flot spil, men over de 80 minutter var Tjekkiet alligevel for hård en modstander. Hjemmepublikummet mødte ellers talstærkt op og skabte en stærk kulisse på stadion i Erritsø.

Landstræner Andreas Robertson siger efter kampen:

“Først og fremmest et stort tillykke til Tjekkiet, som får en flot sejr. Vi forventede, at de ville spille med meget fart på fra start, og det gjorde de også. Og det var desværre lidt mere, end vores spil kunne holde til.”

”Vi har mange gode faser i kampen, hvor vi spiller rigtig godt, men over 80 minutter kan man godt mærke, at Tjekkiets hold består af professionelle spillere, og vores ikke gør, og det blev især tydeligt i anden halvleg” lyder det fra Andreas Robertson.

Næste opgave for Danmark XV er i efteråret, hvor landsholdssæsonen fortsætter.


Fakta om kampen:

  • Kamp: Danmark vs. Tjekkiet
  • Resultat: 19-83 (7-38 ved pausen)
  • Turnering: Rugby Europe Trophy 2025/26
  • Spillested: Erritsø Rugby Stadion
  • Tilskuertal: 600

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt