Christianshavnermilen - maj 2025

Amager Atletik Club
10. maj. 2025

Mandag den 5. maj 2025 var vi kommet til anden afdeling af årets Christianhavnermil. Som i april var vi heldige med vejret, ingen vind, sol men dog lidt køligt. 462 løbere gennemførte løbet, heriblandt Økonomi Løbeklub, der gæstede med ca. 50 løbere - dejligt at I har lyst til at løbe med os.

Nogle af klubbens frivillige var noget trætte ovenpå klubbens Tårnby Games i weekenden, men det gjaldt ikke Daniel Lund. Ikke nok med at han havde hjulpet hele weekenden, men her fik han også lige klemt et 3000m løb ind i tiden 9:29.59. Mandag aften var benene dog stadig friske, og han kom i mål som den første mand i tiden 25:32. Hurtigste kvinde var Marlene Grønnegaard Them fra Sparta i tiden 27:44. Klubbens egen Karina Klok var hjemme med et ømt knæ ovenpå weekendens 3000m løb - vi håber at se dig snart tilbage.

Alt i alt et meget udramatisk løb (måske fordi nogle til sammenligning kan huske, at til maj-løbet sidste år fik vi løbet galt på ruten). Dog måtte et par enkelte have lettere førstehjælp i forplejningsområdet, fordi de var kommet galt afsted på ruten. Tak til de, der ydede kvalificeret hjælp. Det er skønt at se, at I hjælper hinanden, men husk generelt, at I skal passe på jer selv på ruten.

I kampens hede (eller måske ovenpå weekendens strabadser) glemte vi de sædvanlige lodtrækningspræmier på Tårnby Stadion, så denne afdelings lodtrækningspræmier, nemlig vin fra Netto på den anden side af gaden, blev sponsoreret af Amager Atletik Club. Vi ved, at I alle sætter pris på, at der er lodtrækningspræmier - så det blev løsningen.

Som altid var der frugt fra Rema 1000 på Kastrupvej, og vi vender stærkt tilbage næste gang med lodtrækningspræmier fra Simply Chocolate og Kaiser Sport.

Vi elsker at se jer alle løbe afsted, men vi har plads til flere løbere, så del gerne i jeres netværk – det er muligt stadig at købe startnummer til hele serien (nu til reduceret pris) eller blot til et enkelt løb. Køb af numre sker HER.

Resultater kan ses HER, billeder af Henrik Madsen kan ses HER.

Vi ses igen mandag den 2. juni 2025, hvor starten går kl. 18.30.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktionsoversigt
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktionsoversigt