Christianshavnermilen - juli 2023

Amager Atletik Club
30. jul. 2023

Mandag den 3. juli 2023 løb vi årets fjerde Christianshavnermil. Vi havde vænnet os til tørke, sol og vindstille, men et vejrskifte hen over weekenden blev ledsaget af ustadigt vejr med masser af blæst, kraftige regnbyger og kun en smule solskin. Heldigvis sneg regnbygerne sig sidst på eftermiddagen uden om København, og først da de sidste løbere passerede målstregen, fik vi en ordentlig skylle. Med regnen fik vi en af de smukkeste regnbuer, vi nogensinde har set.

Trods sommerferie gennemførte 332 løbere. Vi ved, at sommerferien betyder, at en del faste løbere prioriterer ferierejser over milen. Fx var flere af de hurtigste fra de tre første afdelinger bortrejst. Det betød dog ikke, at vi savnede hurtige løbere. For første gang i år blev ruten gennemført på under 25 min. – og af ikke mindre end tre løbere. Den hurtigste kom endda under 24 min. Det var Frederik Bruun Jensen, der løb i tiden 23:26, hvilket rækker til en 5. plads på alletiders top-10 liste for aldersklassen mænd 15-29 år. En gammel kending, Marcus Rølling, var også tæt på de 24 min. med tiden 24:01, mens Casper Pretzmann løb i 24:13.

Hos kvinderne kunne vi fejre, at Vibeke Petersen løb sit løb nr. 150. Under forudsætning af, at hun har løbet alle 7 afdelinger hvert eneste år, betyder det, at hun har løbet Christianshavnermilen i 21 år – det er godt løbet. Vibeke blev da også fejret af sine løbeklubskammerater, da hun passerede målstregen. Stort tillykke til Vibeke – vi glæder os til at se dig til mange flere løb.

Husk at holde øje med lodtrækningspræmier, der er sponsoreret af Kaiser Sport og Simply Chocolate – uafhentede præmier går videre til næste løb.

Vi ses igen mandag den 7. august 2023, starten går kl. 18.30.

Resultater fra de enkelte løb og den samlede stilling kan ses på Race Result – resultater. Resultaterne er tilgængelige, straks man er i mål, dvs. mens løbet stadig er i gang.

Billeder af Henrik Madsen kan ses HER.

Klar til at komme i gang?

Udforsk Holdsport, eller opret en konto med det samme og begynd at administrere din klub. Du kan også kontakte os for at få hjælp til opsætningen af din klub.
Hvad koster det?
Hvilke behov har din klub? Basis eller PRO abonnement?
Priser
Funktioner
Ingen 2 klubber er ens. Vores funktioner dækker dine behov.
Funktioner